Donald Trumps kamp mod mangfoldighed og diversitet – eller »diskrimination« og »offentligt spild«, som præsidenten beskriver det – er kommet til Danmark.

Nu skal danske virksomheder indordne sig under amerikansk lovgivning og ikke tilgodese minoriteter, hvis de vil handle med den amerikanske stat.

Det viser et brev, Berlingske er i besiddelse af, og som den amerikanske ambassade har sendt til en række danske virksomheder.

Her kræves det, at virksomhederne skriver under på, at de ikke promoverer diversitet, lighed og inklusion, der strider mod den af Trump nyligt indførte lovgivning.

Det fremgår af brevet, at »samtlige leverandører til det amerikanske udenrigsministerium skal bekræfte, at de ikke har programmer for mangfoldighed, der bryder amerikanske love om antidiskrimination«. Det skriver DR. 

Hvilke virksomheder, der har modtaget det omtalte brev, er dog uvist.

Berlingske har kontaktet otte af landets største virksomheder, der handler med den amerikanske stat.

Heraf er A.P. Møller - Mærsk, Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk vendt tilbage.

De to førstnævnte fortæller, at virksomheden ikke har modtaget et sådant brev, mens Novo Nordisk skriver, at medicinalgiganten »ikke har nogle informationer at dele på nuværende tidspunkt«.

Kommunikationschef i Danfoss, Kasper Elbjørn oplyser til Berlingske, at virksomheden ikke har modtaget et brev fra ambassaden, men at Danfoss mangfoldighedspolitik ikke forventes at være i konflikt med Trumps lovgivning.

»Vi har som mål at skabe en inkluderende og vækstorienteret kultur, men vi forventer ikke at have programmer, der overtræder gældende anti-diskriminationslove,« siger han og tilføjer, at Danfoss vil overholde gældende lovgivning.

En »fjollekampagne« 

Over for Berlingske bekræfter erhvervsorganisationen Dansk Industri dog brevets eksistens.

»Vi har aldrig set noget lignende før, hvor USA forsøger at bestemme og gribe ind i europæiske virksomheders ledelsesret. Det er helt uhørt,« lyder det fra rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen i en skriftlig kommentar.

En enslydende melding kommer fra Søren Friis Larsen, landechef for USA hos Dansk Erhverv, som også bekræfter, at en række danske virksomheder har modtaget brevet.

»Det er en fjollet skræmmekampagne fra Trump, som er henvendt til hans eget bagland og en opfølgning på det store antiwoke-valgtema, som fyldte rigtig meget,« siger han.

En kamp, som danske virksomheder nu drages ind i.

»Bare fordi det er en fjollekampagne, er danske virksomheder nødt til at forholde sig seriøst til det,« siger han og fortæller, at det i første omgang skaber forvirring og usikkerhed.

Men selvom kravet om underskrift er »vagt formuleret«, og konsekvenserne ved ikke at skrive under er uklare, stiller det virksomhederne i et dilemma.

»De har nogle værdier, de arbejder ud fra, men vil selvfølgelig også gerne følge loven. Det er en balancegang,« tilføjer han.

Betyder det, at nogle af jeres medlemsvirksomheder kan risikere at give køb på nogle værdier, de tidligere har haft og kommunikeret?

»Jeg tror, der er mange, der stadig skal have overblikket, så det tør jeg ikke sige, men mit klare indtryk er, at langt de fleste, der modtager et sådant brev, vil tænke på, hvordan de kan holde kursen og komme omkring det.«

Begyndte i Frankrig

Allerede fredag kunne flere medier – herunder nyhedsbureauet Reuters – beskrive, hvordan en række franske virksomheder var blevet kontaktet af den amerikanske ambassade i Paris.

Her er franske virksomheder ligeledes blevet bedt om at bekræfte, at selskabernes diversitetspolitikker flugter med amerikansk lovgivning.

En henvendelse, som den amerikanske ambassade i Paris gerne så besvaret inden for fem dage, fremgår det.

»Hvis I ikke accepterer at underskrive dette dokument, ville vi sætte pris på, hvis I kunne give detaljerede årsager, som vi videresender til vores juridiske tjenester,« står der ifølge Reuters, der har set brevet.

Siden sin tiltrædelse har Donald Trump taget et massivt opgør med de initiativer om inklusion, der i USA går under navnet DEI (diversity, equity, inclusion).

Alt, hvad der handler om mangfoldighed, ligestilling og inklusion på arbejdspladser i USA – offentlige såvel som private – skal ophøre. Det må ifølge Donald Trump slet ikke forekomme, da det er »diskriminerende« og »offentligt spild«.

Opgøret begyndte, da Det Hvide Hus i januar offentliggjorde en bekendtgørelse, der havde til formål at tvinge føderale ansatte, der beskæftiger sig med diversitet, inklusion og lighed, på orlov.

Og det må også europæiske virksomheder nu indordne sig under, lyder det fra Dansk Industri.

»Det er virkelig trist, at Trump-regeringen på den måde angriber mangfoldigheden i virksomhederne. Noget tyder på, at der nu kommer lovgivning, som danske virksomheder kan blive tvunget til at overholde. Danske virksomheder i USA går svære tider i møde. Det bliver ikke nemt at navigere i Trumps nye verden,« lyder det fra Kinga Szabo Christensen

Berlingske har kontaktet den amerikanske ambassade i København. Ambassaden er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Det er under tre år siden, at han forlod direktørstolen i den svenske bilkoncern Volvo.

Nu er den 74-årige Håkon Samuelsson pludselig tilbage igen som ny topchef.

Søndag besluttede Volvo Cars' bestyrelse at sige et øjeblikkeligt farvel til Jim Rowan, som siden 2022 har stået i spidsen for Volvo Cars, og give posten tilbage til Håkan Samuelsson, som passede stolen fra 2012 til 2022.

Der er ifølge bestyrelsen brug for »lederskab med dyb brancheerfaring« og »en bevislig formåen til at kunne fungere i udfordrende miljøer«.

Volvo Cars ejes af den kinesiske bilgigant Geely, som købte selskabet tilbage i 2012, men har bevaret det i Sverige som svensk selskab med udvikling og produktion.

Det er kun kort tid siden, at Jim Rowan, som har været en markant topfigur i Volvo Cars, stod på scenen og præsenterede Volvos nyeste model, ES90. Han har ifølge Svenska Dagbladet været betragtet som manden, der styrede mod fremtiden, hvor det handler om mere og andet end hestekræfter og design, nemlig datakapacitet i bilerne og Volvos evne til at sælge digitale tjenester til kunderne.

Håkon Samuelsson var omvendt set som repræsentant for det gamle Volvo, men modsat Jim Rowan har Samuelsson en lang erfaring fra bilverdenen, hvilket er, hvad Volvos hovedejer, Geelys Li Shufu, ønsker nu.

Håkon Samuelsson tiltræder 1. april og har fået en toårig kontrakt. I mellemtiden skal bestyrelsen så finde en langsigtet afløser. Håkon Samuelsson sad frem til 2024 i bestyrelsen for elbilselskabet Polestar, som er skilt ud fra Volvo, men også har kinesiske ejere.

Volvos aktie har på tre år mistet 70 procent i værdi.

Det første forsøg på at sende en raket op fra Europa og få den i kredsløb om Jorden mislykkedes i weekenden.

Raketten fra den tyske iværksættervirksomhed Isar Aerospace steg til vejrs fra de isbeklædte omgivelser på den nordnorske ø Andøya, nær toppen af Sverige og Finland, klokken 12.30 søndag. Den nåede dog kun at være i luften i et halvt minuts tid, før dens færd blev afbrudt og med det det seneste forsøg på at gøre Europa mindre afhængig af USA, når det kommer til opsendelser af private satellitter.

Det begyndte at ryge fra siderne af Spectrum-raketten, som herefter eksploderede og styrtede ned i nærheden af den nordnorske rumstation. Den opnåede dermed ikke at blive den første raket, der kunne gå i kredsløb efter at være blevet sendt op fra Europa.

Løftemodulet faldt i havet på kontrolleret vis.

Alligevel var der tilfredshed hos Isar.

»Vores første testflyvning imødekom alle vores forventninger. Vi fik et rent liftoff, 30 sekunders flyvning og nåede sågar at afprøve vores afbrydelsessystem,« sagde Isars topchef, Daniel Metzler, bagefter.

Ifølge den tyske økonomiminister, Robert Habeck, markerede opsendelsen »en milepæl for vores konkurrenceduelighed i rumfarten«.

Også fra generaldirektøren for det europæiske rumagentur ESA, Josef Aschbacher, var der ros.

»Opsendelse af raketter er svært. Giv aldrig op, ryk fremad med endnu mere energi!« lød hans opfordring.

Større europæisk satsning på rummet

Spectrum-raketten skulle allerede have været sendt til vejrs 24. marts, men det blev udsat på grund af vind.

Raketten kan medbringe en last på omkring 1.000 kilo og er designet til at bringe små og mellemstore satellitter op i kredsløb. Der var dog ingen satellitter med ombord på testflyvningen, som skete for at kunne indsamle data.

Affyringsrampen på Andøya egner sig ifølge Isar fint til de fleste såkaldte observationssatellitter, der kan bruges til enten kortlægning, miljømålinger eller spionage, og som hænger tættere på Jorden.

Isar, der har hovedsæde i München i Sydtyskland, er stiftet i 2018 og har siden rejst 400 millioner euro (2,98 milliarder kroner) i investeringer.

Mange europæiske virksomheder, heriblandt i også Sverige, Frankrig og Storbritannien, arbejder også på at få en bid af det voksende marked for kommercielle opsendelser i rummet.

Europæiske lande har længe været afhængige af russiske rumanlæg, når der skulle sendes raketter til vejrs, men den trafik blev afbrudt, da Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.

I september 2024 opfordrede den respekterede økonom og tidligere italienske premierminister Mario Draghi i en stor analyse af EUs store udfordringer til Europa-Kommissionen til, at Europa netop satser på rumfart og gør sig uafhængig.

Isar har kontrakt med det norske rumagentur om at bringe to havovervågningssatellitter i kredsløb i 2028.

Usikkerheden i USA og den amerikanske handelskrig har tilsyneladende sat gang i en bølge, hvor investorerne tror på, at Europa kan gøres stort igen.

Europa er i fuld gang med at gøre sig mindre afhængig af USA, og det er ikke kun store investeringer i mere forsvar, som har tiltrukket sig interesse og penge.

»Det er ud til, at MEGA-handler nu hurtigt erstatter MAGA-handler, som har mistet deres tiltrækningskraft,« siger Mark Dowding fra Royal Bank of Canadas investeringsdivision uden for Nordamerika, til nyhedsbureauet Reuters.

MEGA betyder »Make Europe Great Again« og spiller på Donald Trumps slogan, »Make America Great Again« (MAGA).

EUs og Tysklands udmeldinger om at ville skrue markant op for forsvaret har betydet, at aktiekurserne i europæiske luftfarts- og forsvarsaktier er steget med 33 procent i år, og at værdisætningen af virksomhederne i disse brancher overgår amerikanske konkurrenter, så de nu ligger på højde med luksusvaremærker og teknologiselskaber.

Den tyske forsvarsproducent Rheinmetall overhalede tidligere i marts kortvarigt Ferrari, og forsvarsvirksomhederne ventes nu at kunne levere overskud i 2028, som er mellem otte og 32 procent højere.

Også kommunikationsvirksomheder som det franske satellitselskab Eutelsat, der med danske Eva Berneke som topchef er i vælten for at udsende russisk propaganda-tv, mærker investorernes voksende interesse. Eutelsat-aktien steg med over 100 procent i begyndelsen af marts, da det kom frem, at selskabet kan erstatte kontroversielle Elon Musks satellitselskab Starlink, hvad angår internetadgang til Ukraine.

Banker, grøn energi og sydeuropæiske aktier

Europæiske obligationer har også fået en optur. Det er nemlig obligationer, som skal være med til at finansiere lån for op til 150 milliarder euro (1,12 billioner kroner), som EU planlægger at bruge på de øgede forsvarsudgifter.

Endelig er aktiekurserne i europæiske banker siden nytår steget med 26,22 procent. Det gør 1. kvartal af 2025 til det bedste siden 2020. Også her udmanøvrerer europæiske banker klart de amerikanske konkurrenter, hvis kurser i 2025 er faldet med 2,73 procent.

Det spanske og det italienske aktiemarked ligger lige nu foran de tyske og franske aktiemarkeder, målt på stigninger i år. Det spanske aktiemarked er steget med 15,54 procent, det italienske med 13,67 procent, hvor det tyske »kun« er vokset med 12,87 procent og det franske med 8,44 procent.

Endelig er der skub i energimarkedet, hvor EU-Kommissionens nylige handlingsplan skal sætte mere fart på omstillingen til grøn og ren energi. Alene Tyskland har sat ekstra 100 milliarder euro af til området. En række store, europæiske energiproducenters aktiekurser er steget med 7-16 procent siden årsskiftet.

Solceller leverede i 2024 11 procent af den samlede elektricitet i EU mod 9,3 procent i 2023 og har dermed overhalet kul.

Han er Facebooks onde ånd.

To gange har han fået EU-Domstolen til at kende den dataaftale, som EU og USA har forhandlet på plads, for ulovlig, fordi europæeres data ikke er beskyttet godt nok i USA mod myndighedernes og efterretningstjenesters snagen.

Og han er bekymret. For han havde aldrig nogensinde forestillet sig, hvad der sker i verden lige nu.

»Faktisk lukkede USA for Ukraine ved at standse delingen af efterretninger. Næste drama er Grønland, hvor de hurtigt kan iværksætte en embargo. Så bliver Microsoft og Google nødt til at lukke for alle kunder, hvilket vil betyde, at et helt land går ned, hvis dets data ligger i skyen,« siger den 37-årige østrigske jurist, forfatter og privatlivsforkæmper, Max Schrems og tilføjer:

»Det er egentlig ret absurd at tale om disse ting, men det er man nødt til, og det ville jeg ikke have troet for to-tre måneder siden.«

Han er bekymret for den store afhængighed af USA, som Europa lige nu indser at være endt i. Han sad selv oppe til midt om natten, da Donald Trump blev indsat for at se, om hans væld af dekreter også ville lukke for dataoverførslen.

»Det ville bogstaveligt talt have gjort enhver brug af cloud computing i Europa ulovlig. Det er så vanvittigt, at vi har bragt os selv i den position ved at have set den anden vej alt for længe. Nu må Europa vågne op,« siger Max Schrems.

»Vi skal ikke sparke amerikanske virksomheder ud, men sikre, at data lagres i Europa, ligesom Kina kræver det dér. Vi skal sikre, at der udskilles et europæisk selskab, som klart følger lovene her og stadig kan sende overskuddet til USA, men ikke få data med derover,« tilføjer han.

Dermed forhindrer Europa at blive ramt, hvis det virkelig brænder på.

Fem mennesker peger på hinanden i retten

De amerikanske teknologigiganter vikler brugerne ind på en måde, hvor de bliver låst fast og samtidig betaler store summer.

»Jeg kender til meget, meget store brugere, som betaler millioner for at bruge Microsoft-produkter og lignende. De kan ikke længere bruge softwaren uden også at købe cloud-tjenester. Jeg er bestemt ikke konkurrenceekspert, men hvis det ikke er imod enhver grundlæggende konkurrenceregel …!« siger han med et løftet øjenbryn.

Han undrer sig over, hvordan banker, myndigheder og virksomheder lægger deres værdifulde data ind i giganternes datacentre uden at være i stand til at kontrollere, hvor sikre dataene er mod at blive set af andre. Selv mod en solid betaling på en million euro kan man kun få lov til at kontrollere en model og ikke det ægte system.

Max Schrems’ egen nonprofitorganisation NOYB (None of Your Business) i Wien har lige haft en sag med det østrigske undervisningsministerium, som har flyttet en million børns data til en Microsoft-sky. NOYB udbad sig fakta om ordningen.

»Nu er der gået et år, hvor de slås om, hvem der har ansvaret: Er det Microsoft, ministeriet eller den lokale skole? De har flyttet en million menneskers data og kan ikke fortælle os, hvem der har ansvaret. Det er et simpelt spørgsmål, men i retten peger fem mennesker på hinanden og kan ikke besvare det. Politikerne tager simpelt hen ikke dette alvorligt nok,« siger Max Schrems.

Europa-Kommissionen har også lagt alle sine data hos Microsoft.

»De kan nu aflæse alt, hvad vi skriver i Europa, mens vi skriver det, og mens der kører en handelskrig,« siger han og ryster på hovedet.

Derfor skal Europa vågne op og gå efter europæiske alternativer til de amerikanske giganter.

»Disse er der i stigende omfang. Måske sakker de to år bagefter, men hellere vente to år og få det gjort ordentligt. Ellers vil det i det lange løb koste mere og blive mere komplekst, og afhængighederne bliver flere,« mener han.

»Ligesom med kunstig intelligens er dette ikke et kapløb, hvor det gælder om at komme først. Det er et maraton, hvor man skal holde ud – en slags wakeupcall, hvor vi opdager, hvad vi egentlig har,« siger han.

Lige nu er det skidt – så nu skal det ændres

NOYB med 25 ansatte har selv haft problemer med at finde europæiske alternativer, senest til at kunne sende nyhedsbreve ud, uden at brugerne blev sporet.

»Det var næsten umuligt, men vi fandt faktisk en østrigsk udbyder. Vi ville gerne have mulighed for at skubbe vores egne data ind og spurgte. Samme aften fik jeg en e-mail fra deres direktør: ‘Nu har vi lavet noget – vil I prøve det?’ Forsøg lige at gøre det med Google …!« siger Max Schrems.

Har den nuværende situation ændret på det overordnede billede af datasikkerhed?

»Delvis ja, delvis nej. Jeg ville elske, at vi står fast på vores regler i Europa. De er vores, og vi vil fortsætte med at have dem. Vi er også et demokrati. Man skal ikke tage unyttige, nye kampe, men Trump vil gå over igen. Om to år er han en vingeskudt and, om fire år er han væk. Så skal vi stadig have vores muligheder, så alt ikke er brændt ned til grunden, men vi kan komme tilbage til normalen,« understreger den østrigske jurist og tilføjer:

»Ved at gøre os mere uafhængige bliver det også lettere at forhandle andre ting senere.« 

Lige nu skal vi imidlertid »forberede os på det vanvittige«.

»Hvis USA beslutter sig for at indføre embargo mod EU i en-to måneder, hvad skal vi så gøre? Har vi bogstavelig vores ting i kælderen, så vi er sikre på at kunne drive forretning i morgen? Eller er alle vores dokumenter væk, fordi de ligger i skyen? Det er ikke et helt umuligt scenario, hvis man tænker det igennem,« mener Max Schrems.

Han er lidt bekymret for, om Europa for sent er kommet i gang med at tænke over at finde alternativer, så man kan sove roligt om natten.

»Lige nu er det et skidt tidspunkt – men det er netop i en sådan situation, at man skal genoverveje tingene og få det til at rulle igen. Overordnet ser jeg positivt på udviklingen, og vi skal være mere stolte af, hvad vi faktisk har udrettet i Europa,« siger han.

»Vi har en tendens til at undervurdere os selv her. Hvis USA afskærer sig mere, betyder det, at der kan skabes flere virksomheder, som fylder hullerne ud og kan blive den nye Airbus inden for it eller lignende. Det kan blive en af de utilsigtede konsekvenser af, hvad Trump foretager sig,« mener han.

Er der en lov, skal den håndhæves

Myndighederne i Europa har et stort ansvar for at styre udviklingen i den rigtige retning og ikke mindst føre den nødvendige kontrol.

»Som privatperson kan man ikke gøre meget. Vi må styrke myndighederne, som lige nu ikke har den nødvendige viden og personale og heller ikke den rette ånd til at få gjort noget. Kun 1,3 procent af alle klager til de europæiske datatilsyn om overtrædelse af gdpr-reglerne (EUs databeskyttelsesregler, red.) har udløst nogen form for straf,« påpeger Max Schrems.

»For virksomheder betaler det sig, hvis de ikke opfylder kravene, som lovgivningen stiller til dem. Det er vi nødt til at ændre. Hvis der er en lov, skal den håndhæves, så virksomheder, der ikke følger den, ikke slipper af sted med det,« tilføjer han.

Han nævner, hvordan Østrig lige nu er i gang med at bygge en stor tunnel til Italien – en af de største offentlige udgifter for Østrig i øjeblikket.

»Hvis man bare rammer Google med en enkelt bøde på seks milliarder euro, svarer det til hele regningen,« siger han for at illustrere det forholdsmæssige.

Det skal også være slut med, at brugerne hele tiden selv pålægges ansvaret for at sikre sig mod at blive udnyttet.

»Jeg ved stadig ikke helt, hvordan en telefon virker, selvom jeg er ekspert, eller hvordan Facebook egentlig virker – det gør en ingeniør hos Facebook heller ikke, for han står kun for én funktion ud af det hele. Nej, en myndighed skal tjekke, at en bygning er i orden. Vi kræver ikke, at folk skal undersøge bygningens fundament, før de går ind i den, og siger, at det er ens egen skyld, hvis den falder sammen,« siger Max Schrems.

Alle skal kort sagt kunne stole på, at tingene fungerer efter bogen og følger gældende regler, uden at der stikker noget under – for ellers ville en myndighed have grebet ind.

»Vi skal nå til, at folk generelt ikke skal forholde sig til privatlivsbeskyttelsen. Når vi bruger en bank, forventer vi heller ikke, at banken stikker af med pengene og går fallit i morgen. Den kontrol tager en eller anden myndighed hånd om. Så tanken om, at folk hver aften sætter sig ned og kontrollerer privatlivsindstillingerne … nej, det vil aldrig ske,« siger han.

Vestager gange ti, tak

Tillid til de digitale tjenester og funktioner, som man anvender, er derfor altafgørende.

»Da de første onlinebutikker kom, turde folk ikke bruge deres kreditkort dér. Så kom der regler. Nu har man tillid, folk elsker det og bruger det, og det er godt for både forretningen og for folk selv. Med et velreguleret marked fungerer det. Vi er der dog ikke endnu,« siger Max Schrems.

»Men hvis privatlivsbeskyttelsen er velreguleret, vil folk nok være mere villige til at lægge deres data ind i et system eller bruge en digital udgave af en tjeneste, som for en virksomhed er billigere end den analoge,« tilføjer han.

Han er derfor positiv over for tiltag som det danske MitID, hvor den store udbredelse gør systemet billigt, hvorved mange flere vil bruge det til også at tilbyde selvbetjening og andet.

»Ideelt set skal vi kunne stole på, at de tjenester, vi bruger, er lavet ordentligt. Man forstår dem måske ikke i detaljer, men man læser ikke i pressen om, at der er sket skøre ting med dem. Hvis man ikke hører om problemer, udvikles der tillid. Jeg er absolut positiv over for digitalisering, og det er meget vigtigt for debatten om privatlivsbeskyttelsen, at den ikke handler om teknik, men om at gøre det rigtige,« siger Max Schrems og tilføjer:

»Vi skal have sunde og sikre systemer, som vi kan stole på. Ja, der går måske et halvt år mere med at indføre dem, men så kører de stabilt i de næste måske 20 år, og man får arbejdet gjort.«

Derfor mener han, at alle kernetjenester skal finansieres af myndighederne, som skal se det som en investering i stedet for blot at udlicitere opgaven til for eksempel Google.

»Europæiske alternativer har igen muligheder. Der skal være faktisk konkurrence, så man som bruger kan have sine data hos ét selskab og interaktivt kommunikere med andre, ligesom man kan sende en e-mail til andre på andre systemer,« understreger Max Schrems med henvisning til de ofte – bevidst – manglende muligheder for at få forskellige systemer og tjenester til at spille sammen, så man ikke tvinges til at være et bestemt sted.

Derfor har han været glad for at følge Danmarks tidligere EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, når hun slog hårdt ned på teknologigiganterne, pålagde dem at ændre på ting og udskrev bøder, der kunne mærkes.

»Men vi har brug for Vestager gange ti. Der er stadig alt for meget dårlig praksis, som accepteres, og jeg føler ikke, at Europa-Kommissionen har en klar retning. Den var der under Vestager,« siger Max Schrems.

Flere stor europæiske virksomheder har fået brev med en klar opfordring fra den amerikanske præsident Trump:

Drop jeres diversitetsinitiativer eller glem alt om handel med USA.

Det skriver Financial Times og flere andre internationale medier.

Kravene gælder for virksomheder, der leverer ydelser til den amerikanske stat. Afsenderen er en række amerikanske ambassader i Europa. 

»Leverandører til Udenrigsministeriet må certificere, at de ikke opererer med nogen initiativer, der promoverer DEI, som overtræder gældende antidiskriminationslove,« står der blandt andet i brevet. 

Den amerikanske præsident Trump er arg modstander af såkaldte DEI-initiativer (diversity, equity and inclusion, red.), men alligevel kommer brevet noget bag på Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

»Brevet fra Trump-administrationen til store europæiske virksomheder er både voldsomt og grænseoverskridende. Budskabet til virksomhederne i Europa er, at de skal droppe deres diversitets- og inklusionsprogrammer, hvis de vil være leverandør til den amerikanske regering,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Indenrigspolitik bliver udenrigspolitik 

På den hjemlige front har Trump-administrationen allerede forsøgt at presse amerikanske virksomheder til at droppe deres DEI-initiativer.

Eksempelvis har formanden for den føderale kommunikations kommission, Brendan Carr, i et interview med Bloomberg mere direkte truet medievirksomheder med repressalier, hvis ikke de dropper deres diversitetspolitikker.

»Enhver forretning, der ønsker vores godkendelse (til opkøb eller fusioner, red.), der vil jeg på det kraftigste opfordrer til, at man dropper nogen form for DEI-diskrimination,« lød det fra Carr.

Men ifølge Thomas Bernt Henriksen er det alvorligt nybrud, at en klar indenrigspolitisk dagsorden nu også bliver videreført i international sammenhæng.

»Brevet vil udløse vrede og chok både i de europæiske virksomheder og på regeringsniveau. Man må forvente, at der kan blive stillet krav til en som virksomhed, hvis man leverer til den amerikanske regering, men herfra og til at skrive et brev til de europæiske virksomheder er der et stykke vej,« siger han.

»USAs administration forsøger åbenlyst at intimidere europæiske virksomheder og at føre den amerikanske krig mod diversitet og inklusion videre i Europa.«

Danske virksomheder på radaren?

Ifølge unavngivne kilder i Financial Times er brevet sendt til virksomheder i Frankrig, Belgien og østlige EU-lande.

Berlingske har spurgt Erhvervsministeriet, hvorvidt de er bekendte med danske virksomheder, der har modtaget brevet fra den amerikanske administration. Ministeriet er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Spørger man Thomas Bernt Henriksen er det dog allerede tydeligt – også blandt danske virksomheder – at den nye amerikanske administrations linje overfor »woke« har haft en effekt.

»Brevet vil med sikkerhed udløse skarpe protester på ikke mindst regeringsniveau. Men noget tyder på, at de europæiske virksomheder allerede er i gang med at rette ind. I denne uge kom det frem, at legetøjsgiganten LEGO stort set har fjernet al henvisning til diversitet og inklusion i deres årsrapport,« siger han.

EU har ellers i en årrække udrullet flere regulativer med henblik på at sikre en højere grad af diversitet i europæiske virksomheder. Men med Trump i Det Hvide Hus er den politik nu for alvor truet, mener Thomas Bernt Henriksen.

»Brevet kolliderer også med europæisk regulering, for selv om kommissionsformand von der Leyen er klar til at rulle regulering tilbage, så er brevet fra Trump-administration reelt et angreb på hele den europæiske bæredygtighedsrapportering, som også er lovning, som store amerikanske selskaber med base i Europa skal leve op til,« siger han.

»Trump-administrationen har åbnet et nyt kapitel i handelskrig. Nu er det ikke bare en toldkrig, men en reguleringskrig.«

Berlingske arbejder på en kommentar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S). 

Det var det største opkøb i koncernens historie og kostede i størrelsesordenen 30 milliarder kroner.

I 2022 købte A.P. Møller Holding, moderselskabet i A.P. Møller Gruppen, det schweiziske medicinalselskab Unilabs, der blandt andet producerede udstyr til coronatest.

Nu har Mærsk-arvingen Robert Mærsk Uggla nedskrevet værdien af selskabet med ni milliarder kroner.

Det skriver mediet Finans på baggrund af A.P. Møller Holdings årsrapport, der landede fredag.

Dermed har den administrerende direktør for A.P. Møller Holding måttet skære knap 30 procent af den værdi, koncernen angiveligt gav for virksomheden.

For Unilabs blev købt, mens coronapandemien bragede derudad, og selvom selskabet også sælger laboratorie-, patologiske- og billeddiagnostiske ydelser til patienter og sundhedspersonale, udgjorde coronatestene en pæn del af forretningen.

Men kort tid efter købet forsvandt covid-19-testforretningen, og samtidig bragede inflationen afsted. Det medførte, at Mærsk-familien måtte erkende et tab på 1,3 milliarder i samme regnskabsår, som selskabet blev erhvervet.

Passer godt ind

A.P. Møller Holding har ikke ønsket at kommentere nedskrivningen over for Finans og henviser til årsrapporten.

Her fremgår det, at Unilabs fortsat arbejder på at skabe organisk vækst og forbedre lønsomheden.

Da virksomheden blev erhvervet for få år siden, var ambitionerne store, og virksomheden skulle ud på »nye markeder«, lød det.

Dengang skrev nyhedsbureauet Bloomberg, at prisen lå i omegnen af fem milliarder dollar, eller hvad der svarer til 33 milliarder kroner.

Og købet blev ifølge Robert Mærsk Uggla foretaget som et led i holdingselskabets strategi.

»Unilabs passer godt ind i A.P. Møller Gruppens formål om »nyttig virksomhed« og evne til at drive lokale operationer, der kræver en høj grad af automatisering og lokal logistikforståelse på tværs af mange forskellige geografier. Vi er dybt imponerede over Unilabs ekspertise inden for test, patologi og radiologi. Vi tror på mulighederne for at udvide virksomhedens aktiviteter til nye markeder og tilbyde vigtige diagnostiske løsninger til lande, der har begrænset adgang til vigtig sundhedspleje, for eksempel teleradiologiske tjenester,« lød det dengang fra Mærsk-arvingen.

En tur i en lejebil i Schweiz får nu den tidligere topstrateg i Venstre Steffen Hjaltelin til at advare andre mod at ende i samme situation.

Nogle uger efter resulterede den nemlig i, at Steffen Hjaltelin fik en regning på over 340.000 kroner. Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

Han havde lejet bilen hos et stort selskab for at tage på vandretur i sommeren 2024. Men da det var tid til at tage mod lufthavnen, blev han pludselig fanget i et skybrud.

Han fulgte bilens GPS væk fra motorvejen og ud på mindre veje, indtil bilen gik i stå. Steffen Hjaltelin forsøgte med sin vens hjælp at skubbe bilen, men de måtte efterlade den.

Turen fik virksomheden til at rejse et krav på hele bilens værdi, da selskabet mener, at Steffen Hjaltelin har handlet groft uagtsomt og burde have stoppet bilen, før den gik i stå.

»Vi kører i kolonne – med modkørende og biler bag os. Vi kunne ikke stoppe midt på vejen. Og vi turde ikke trække ud i rabatten, hvor overfladen var skjult af vand,« skriver Steffen Hjaltelin i opslaget.

Han afviste først kravet og blev sendt til inkasso i Schweiz. Efterfølgende blev han tilbudt et forlig på først 240.000 og siden 170.000, men han nægter at betale mere end selvrisikoen.

Derfor vil Steffen Hjaltelin nu forsøge at advare andre mod at havne i lignende situationer, skriver han i opslaget på LinkedIn.

»Hvis jeg taber, kan det skabe præcedens: At det er groft uagtsomt at følge trafikken i et skybrud. Det vil få konsekvenser for ALLE. Private og virksomheder. Uanset om man ejer eller lejer,« lyder det.

Intet er tilsyneladende, som det plejer at være.

USAs præsident, Donald Trump, er i færd med at lave nye regler i det internationale spil og har med kontinuerlige toldtrusler blandet kortene på ny.

Spørgsmålet er nu, hvilke kort Europa har på hånden, og hvad konsekvenserne af den igangværende handelskrig kommer til at få?

Den amerikanske præsident har skabt rystelser på finansmarkederne og sendt aktiekurser på nedtur – senest med meldingen om en 25 procent stor straftold på biler, der importeres til USA.

Der er allerede lagt told på importeret stål og aluminium, og Trump gentager fortsat sine trusler mod nabolandene Canada og Mexico.

Og ifølge Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, har det hele tiden ligget i kortene, at der vil komme noget, som rammer Europa.

Nu rammes den europæiske bilindustri, og der er mere på vej.

I næste uge forventes det, at Trump vil eksekvere flere af sine trusler og præsentere en generel toldsats på en række europæiske varer.

»Handelskrigen, der har ligget og ulmet, siden Trump blev præsident, kommer tættere og tættere på,« siger Helge Pedersen.

Ifølge Trump virker det

Med straftolden vil Donald Trump forsøge at begrænse importen og få virksomheder til at flytte deres produktion til USA – og dermed mindske det dundrende underskud på den amerikanske handelsbalance, som Trump ved flere lejligheder har ytret er et udtryk for, at USA bliver »udnyttet«.

Tidligere på ugen meddelte bilgiganten Hyundai, at koncernen vil investere et trecifret milliardbeløb i USA. En investering, der ifølge Trump er eksemplet på, at toldtruslerne virker.

»Det hele udspringer af, at USA har et kæmpe underskud på deres handelsbalance. Det er omkring 1,3 trillioner amerikanske dollar, og en meget stor del af det underskud ligger i samhandlen med Europa, Kina, Mexico, Vietnam, Japan og Canada,« siger Helge Pedersen.

Donald Trumps toldtrusler skal dog ses som et forhandlingsudspil, lyder vurderingen. Præsidenten har da også »en lille pointe«, da USA i hvert fald hidtil har haft de laveste toldsatser i verden, påpeger Helge Pedersen og tilføjer:

»Men USA har også et ret stort overskud i handlen med tjenesteydelser med Europa. Det nævner Trump ikke så meget.«

Helge Pedersen vurderer, at straftolden kan ramme Danmark og Europa på flere parametre, men maner imidlertid også til ro.

»Jeg tror ikke, vi skal overdramatisere betydningen for Danmark og Europa,« siger han og peger på, at kun en lille del af de europæiske landes BNP over en bred kam kommer fra amerikansk eksport.

»Men det er klart, at der er sektorer, der kan blive hårdt ramt,« tilføjer han.

Det drejer sig udover den europæiske bilindustri om medicinalindustrien, der forventes at være omfattet af Trumps næste træk.

For medicinalindustriens vedkommende er den i nogen grad skærmet af allerede at have investeret massivt i produktion i USA – det samme har en række andre selskaber.

»Danske direkte investeringer i USA er næsten 275 milliarder kroner, som der er opført fabrikker for,« siger Helge Pedersen.

Et større problem

Straftolden kan dog påvirke den europæiske økonomi indirekte – og det kan potentielt blive et større problem, lyder det.

»Usikkerheden kan være med til at holde investeringsaktiviteten i Europa nede,« siger Helge Pedersen, der også peger på en lav europæisk forbrugertillid som et problem.

For gentagne trusler om blandt andet annektering af Grønland og den nye geopolitiske verdensorden skaber netop usikkerhed, og danskerne frygter, at dansk økonomi ser dårligere ud om et år, end den gør i dag.

Og hvis beslutningstagere også tror, at verden i morgen ser værre ud end i går, kan det være ødelæggende for den økonomiske fremgang i Europa.

»Det er svært endnu at sige, hvad de konkrete effekter bliver. Det er klart, at det vil reducere den økonomiske vækst i Europa, men det vil også reducere den økonomiske vækst i USA, og det er det paradoksale,« siger Helge Pedersen.

For det bliver de amerikanske importører, der betaler for Trumps told. Det betyder, at varer i sidste ende bliver dyrere for de amerikanske forbrugere – og dermed er der risiko for højere inflation.

»Vi er jo ikke i handelskrig med Canada, Mexico, Latinamerika og Kina, men USA starter en handelskrig med stort set alle andre, så det er i USA, konsekvenserne i første omgang bliver størst,« vurderer Helge Pedersen.

Dertil kommer, at der er et modsvar på vej fra europæisk hold.

»Det ligger klart i skrivebordsskuffen, og det er en liste med amerikanske varer, som kommer til at blive ramt. Man har forberedt sig på det her gennem rigtig land tid,« siger Helge Pedersen.

Han henviser blandt andet til, at da Trump i første omgang pålagde stål og aluminium straftold, svarede Europa igen med en varslet told på amerikanske varer til en værdi af 36 milliarder euro. Og det vil nu blive implementeret, lyder vurderingen.

Kan det europæiske modsvar i skrivebordsskuffen ikke også have nogle negative effekter?

»Jo. En handelskrig har ingen vindere.«

For omvendt kan straftold fra europæisk side betyde, at inflationsspøgelset igen vil hjemsøge Europa, lavere efterspørgsel og dermed skade europæisk vækst – ligesom Trumps told.

Godeftermiddag kære Berlingske-læser.

Her kommer din daglige nyhedsoverflyvning af dagens erhvervshistorier, hvor vi samler op på de mest interessante emner fra erhvervsmedierne i både ind- og udland. I dag holder vi os til Danmark, danskerne og danske virksomheder.

God læselyst!

#1 – Amerikansk storbank spår nedjustering i Novo Nordisk

Storbanken Morgan Stanley tror, at Novo Nordisk snart skal nedjustere forventningerne til 2025, skriver Børsen.

Novo Nordisk levede på en bølge af opjusteringer indtil sommeren 2024, da aktiekursen toppede. Siden er markedsværdien af medicinalkoncernen halveret, og tvivlen om medicinalkæmpens vækstudsigt er vokset.

Usikkerheden om udsigterne betød, at Novo Nordisk-ledelsen fastsatte et meget bredt vækstinterval på 16-24 procent for 2025, men nu stilles der spørgsmål ved, om det alligevel var for bredt og for højt sat.

»Vi ligger i den lave ende af Novo Nordisks forventninger til 2025, og vi tror, at Novo sandsynligvis vil nedjustere intervallet mod den nedre ende, potentielt så snart som ved regnskabet for første kvartal,« skriver Thibault Boutherin, medicinalanalytiker i Morgan Stanley, i en analyse torsdag.

# 2 – Forsikringsselskaber forventer færre skader efter milliardaftale om klimasikring

En ny politisk aftale, der skal sikre 60 milliarder kroner til klimasikring, kan betyde, at forsikringsselskaber fortsat vil forsikre adresser i udsatte områder. Det skriver FinansWatch.

Pengene sikrer nemlig, at landets forsikringsselskaber i fremtiden fortsat vil have mulighed for og incitament til at udbyde en række forsikringer, der indirekte påvirkes af højtstående grundvand, lyder det fra brancheorganisationen F&P, som FinansWatch har talt med.

Et af de store problemer, der bliver meldt til forsikringsselskaberne, er højtstående grundvand. Forskere vurderer, at risikoen for oversvømmelser fra stigende grundvand vil vokse.

»Det betyder rigtig meget, at forslaget kommer. Det betyder også, at vores kunder undgår nogen af de her skader, og det har også positiv indvirkning på os, fordi vi kommer til at skulle behandle færre skader,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i forsikringsselskabet Gjensidige, til mediet.

#3 – Irmas arvtager åbner dørene – og søger frivillige

I dag er dagen, hvor den nye dagligvarekæde Alma åbnede den første butik på Frederiksberg. Det skriver Børsen.

Alma er efterfølgeren til den klassiske dagligvarekæde for københavnere Irma, der blev lukket ned i 2024. Og selvom Alma på mange måder minder om Irma og skal tale til samme kundesegment, er der dog nogle væsentlige forskelle, understreger stifteren, Alfred Josefsen, over for Børsen.

I Alma vil der nemlig på ingen måde være tobak at finde på hylderne, og der skal kun være et minimalt udvalg af slik, ultraforarbejdet mad og usunde varer.

Derudover vil Alfred Josefsen hyre frivillige til butikkerne, da han gerne vil have den personlige kontakt ind i butikken – derfor skal der heller ikke være »upersonlige« scan selv-kasser. De frivillige skal fungere som værter eller en slags ambassadører, der kan give vejledning eller smagsprøver.

»Almas udvalgte« skal de frivillige hedde.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Fortrolig intern e-mail afslører: Danske Bank-kunder i Estland overførte »vanvittige beløb«

Endnu et skridt bliver taget i hvidvasksagen fra Danske Bank, som Berlingske har dækket yderligere det seneste stykke tid.

En lækket e-mail afslører, at en chef i Danske Bank i foråret 2017 advarede en kollega om usædvanlige milliardoverførsler i bankens estiske filial – alligevel gik der et halvt år, før topchef Thomas Borgen gav mandat til at få det undersøgt.

Læs artiklen her.

B: Dansk Industri: »Helt uden sidestykke« – nu må EU spille med musklerne

Mangeårig kender af den internationale handelspolitik kalder udviklingen »helt uden sidestykke«, og også danske virksomheder bliver ramt af Trumps straftold på biler, mens kineserne hygger sig og ser til.

Læs artiklen her.

C: Danskerne trodser truslen om handelskrig. Detailsalget er det største i næsten tre år

Der var fremgang i danskernes detailforbrug i februar, viser nye tal. Det var tredje måned i træk, men nu er det store spørgsmål, om det vil vare ved. Det er økonomerne lidt uenige om.

Den historie kan du læse her.

Tak for at læse med!