Mens tusindvis af danskere går rundt og køber julegaver til familien, er der en helt anden og meget stor pengegave på vej til finansminister Nicolai Wammen (S).

Det er skatten på danskernes pensionsafkast, også kaldet PAL-skatten, der for 2024 endnu en gang ventes at give en lind strøm af milliarder til finansministerens store pengekasse.

Men her blot to uger før året er omme, er der opstået en større uenighed mellem landets tre største pensionsselskaber og regeringen om, hvor stor gaven rent faktisk ender med at blive.

I den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse spåede regeringen, at PAL-skatten for i år kommer op på 17,8 milliarder kroner.

Redegørelsen kom i begyndelsen af december, men forudsigelsen fra regeringen bliver helt afvist af PFA Pension, Velliv og Danica Pension.

På baggrund af hvor meget de skal indbetale på vegne af deres kunder, mener de tre selskaber, at den samlede PAL-skat kommer langt højere op.

Ganske enkelt fordi 2024 har været et godt år på de finansielle markeder, og det har gjort, at danskerne i år har fået nogle ganske solide afkast på deres pensioner.

»2024 tegner til at blive et af de bedste år målt på afkast siden 2013. Fortsætter den positive udvikling ind i december, hvad meget tyder på, så vurderer jeg, at PAL-skatten kommer til at skæppe med op til 40 milliarder kroner i statskassen i år,« siger økonom og rådgivningsekspert i Velliv, Jens Christian Nielsen.

Mens landets største pensionsselskab, PFA Pension, sætter trumf på.

»Vi kan se, at bare fra os af, står vi sandsynligvis til at bidrage med omkring ni milliarder kroner. Dermed er der udsigt til, at den gamle rekord fra 2021 bliver slået eftertrykkeligt,« siger privatøkonom i PFA, Camilla Schjølin Poulsen.

Hun henviser til, at indtægterne fra PAL-skatten kom op på 63 milliarder kroner i både 2019 og 2021. Det er det hidtil højeste.

»Det skal gå meget galt her sidst på året, hvis det ikke bliver et stort bidrag i år. Den samlede PAL-skat for i år kommer til at ligge væsentligt over regeringens bud,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Danskerne er blevet forkælet

PAL-skatten er ofte blevet kaldt danskernes hemmelige skat, fordi de færreste er klar over, at de betaler den.

Skatten er på 15,3 procent af årets afkast, og da danskernes samlede pensionsopsparing er kommet op på omkring 4.000 milliarder kroner, er skatten blevet lidt af en guldgrube for regeringen.

PAL-skatten har den specielle egenskab, at danskerne groft sagt ikke opdager, at de betaler den.

Den bliver blot trukket fra ens opsparing til pension og ikke fra dagligdagsbudgettet her og nu, som mange andre skatter gør.

En anden speciel egenskab ved skatten er, at regeringens skøn for, hvor mange milliarder den kommer til at indbringe, næsten altid er for lavt.

Beregninger fra Velliv viser, at PAL-skatten siden 2004 samlet set har givet 388 milliarder kroner mere, end regeringen har forudset.

Kun to gange inden for de seneste tyve år har regeringens bud på PAL-skatten ligget under, hvad den rent faktisk har givet.

Der tegner sig derfor et tydeligt mønster af, at regeringens skøn må betegnes som værende forsigtige.

Det er naturligt nok svært for regeringen at komme med et godt bud på, hvad skatten giver et år frem, fordi det afhænger af, hvordan det kommer til at gå på de finansielle markeder og ikke mindst med aktierne.

Det gør også, at provenuet fra skatten svinger meget fra år til år. Men det er ikke normalt, at der her ved slutningen af året er så stor uenighed mellem pensionsselskaberne og regeringen om, hvor stort provenuet bliver.

Pensionsselskaberne vil ikke direkte kritisere regeringens bud, men fra Danica Pension lyder også et klart budskab.

»Vi er helt enige i, at regeringens skøn for PAL-skat er kraftigt undervurderet. De tal, vi kan se, peger på en væsentlig større PAL-skat i år end sidste år. Danskernes pensionsopsparing er virkelig blevet forkælet i år med høje afkast. Det bidrager også til, at statens indtægter fra PAL-skatten i år er høj,« siger cheføkonom i Danica Pension, Mads Moberg Reumert.

Masser af negativ skat

I Økonomisk Redegørelse kan man se, at indtægterne fra pensionsafkastskatten var på cirka 13 milliarder kroner i 2023.

»Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at blive af nogenlunde samme størrelsesorden i 2024, idet pensionssektoren fortsat forventes at have negativ skat til gode fra 2022, som modregnes i eventuel positiv skat i senere år,« hedder det i redegørelsen.

Den negative skat fra de foregående år tror pensionsselskaberne dog ikke på er nok til at regeringens bud for i år kommer til at holde.

Økonomiministeriet henviser til Finansministeriet for en uddybende kommentar om forventningen til PAL-skatten for 2024.

Herfra lyder det i en e-mail, at Skatteministeriet har oplyst, at ved udgangen af 2022, var der en negativ PAL-skat på cirka 141 milliarder kroner.

Den negative skat er opstået, fordi 2022 var et dårligt år på de finansielle markeder for både aktier og obligationer, og det gav danskerne et negativ afkast på deres pensionsopsparing.

Det negative afkast giver en negativ PAL-skat, som bliver trukket fra i den positive PAL-skat for både 2023 og 2024.

Ministeriet regner med, at fra 2025 er der ikke længere nogen negativ PAL-skat at trække fra.

Skatten har en stor fordel

Uanset om det er pensionsselskaberne eller Finansministeriet, som ender med at få ret, er det dog tydeligt, at PAL-skatten er blevet uhyre afgørende for regeringen.

Samlet set har PAL-skatten givet 629 milliarder kroner siden 2004. Det er, hvis man for 2024 bruger Vellivs forventning om en indbetaling på 40 milliarder kroner.

Dermed er skatten blevet en af de helt store indtægter for staten. Det samlede provenu de seneste 20 år svarer til bygningen af omkring to Femern Bælt-forbindelser.

Samtidig har den givet mere end ejendomsskatterne, og for regeringen har PAL-skatten den store fordel, at det er de færreste danskere, der bemærker, at de betaler den.

De store udsving i provenuet fra PAL-skatten og de store fejlberegninger fra regeringens side giver derfor ikke anledning til den store debat, heller ikke politisk.

PAL-skatten fungerer som en stille finansiering af en stor del af vores velfærdssamfund.

»I virkeligheden kører hele pensionsopsparingen med den her lagerskat. Den kan nogle gange være lidt forhadt, fordi du skal betale skatten uden at have fået pengene. Men når det gælder PAL-skatten, lægger folk ikke så meget mærke til den,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

PAL-skatten, som vi kender den i dag, blev indført tilbage i 2000 med virkning fra 2001. Siden 2004 har den seks gange givet et provenu på mere end 40 milliarder kroner. Det er inklusive pensionsselskabernes spådom for 2024.

Godeftermiddag og velkommen til onsdagens Business-update fra Berlingskes erhvervsredaktion.

Vi giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv. 

I dag skal du blandt andet læse om Nordic Waste-skandalen og medarbejderes oplevelser med dårligt arbejdsmiljø og sexisme på en dansk arbejdsplads. Men først til et nyt tiltag i USA.

1: Supermarkedskæde giver ansatte kropskameraer for at afskrække voldelige kunder

Den amerikanske supermarkedsgigant Walmart er klar til at udstyre sine ansatte med såkaldte »body-cams« eller kropskameraer, der skal virke som afskrækkelse mod voldelige kunder.

Det skriver CNBC.

I første omgang er der tale om en test, som måske skal udbredes til hele den amerikanske virksomhed, der er verdens største supermarkedskæde.

Indtil videre bliver kunderne i nogle butikker advaret om, at de ansatte bruger kameraerne.

»Vi kigger altid på ny og innovativ teknologi, der bruges på tværs af detailbranchen,« udtaler en Walmart-talsmand til CNBC.

»Dette er et pilotprojekt, vi tester på ét marked, og vi vil evaluere resultaterne, før vi træffer nogle langsigtede beslutninger,« lyder det videre.

Walmart oplyser, at testen af kameraerne ikke sker for at forhindre tyveri, men udelukkende skal bruges til at øge medarbejdernes tryghed.

Projektet bliver lanceret under den travle julehandel, hvor der er et særligt stort pres på de ansatte, og hvor nogle kunder reagerer voldsomt, hvis de eksempelvis ikke lige kan finde en vare og derefter lader det gå ud over de ansatte.

2: Medarbejdere fortæller om sexisme, overfusninger og upassende opførsel hos fagforeningspartner

Dårligt arbejdsmiljø, sexisme og rod med løn er nogle af de anklager, som tidligere medarbejdere fortæller om hos Daica, der rekrutterer medlemmer til gul fagforening.

Det skriver Netavisen Pio.

Flere tidligere medarbejdere fortæller om et hårdt arbejdsmiljø. 

»Vi blev behandlet som slagterhunde. Vores arbejdstid var egentlig fra 9 til 17, men vi var der fra 9 til 21,« siger Victora Hansgaard, der tidligere var ansat i Dacia.

En anden, der ønsker at være anonym, fortæller, at han flere gange måtte henvende sig til Daica for at få den løn, han havde ret til under sygdom.

Udover et generelt dårligt arbejdsmiljø beretter flere af de kvindelige ansatte om en sexistisk kultur, og at kvinder ofte forlod arbejdspladsen efter kort tids ansættelse.

I et skriftligt svar udtaler direktør Tin Tran, at han anerkender, at der har været fejl i lønnen til de ansatte. men at han ikke kan genkende de konkrete eksempler, der bliver nævnt.

Det Faglige Hus skriver i et svar til Pio, at man tager afstand for enhver upassende adfærd og vil undersøge sagen nærmere.

3: Nordic Waste-ledelse afviser kæmpekrav mod seks nøglepersoner

Den tidligere ledelse i Nordic Waste er blevet mødt af et massivt erstatningskrav. Men det er ubegrundet, lyder det i en reaktion sendt til Finans.

»Medlemmerne af den tidligere ledelse i Nordic Waste bekræfter at have modtaget en påkravsskrivelse fra kuratorerne i Nordic Waste og DSH Recycling. Vi mener, at de rejste krav er ubegrundede, og har derudover ikke yderligere bemærkninger,« lyder den skriftlige kommentar til Finans fra den tidligere ledelse.

Det er næsten et år siden, at Nordic Waste blev begæret konkurs, og de seneste mange måneder har kuratorer undersøgt, om der kan rejses et erstatningskrav mod den tidligere ledelse.

Tidligere onsdag bekræftede miljøminister Magnus Heunicke (S) over for Ritzau, at der er rejst et krav på tæt på en halv milliarder kroner

Ifølge Finans’ oplysninger er kravet rejst mod to erhvervsfolk fra oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsens milliardforetagende SDK Freja og mod fire personer fra den krakkede miljøvirksomhed.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Advokat blev fyret efter afsløring af »mystiske« forhold. Nu trækker hun sig fra 23 konkurssager

I november fyrede advokathuset Horten fire ansatte efter afsløringer i Berlingske og Fagbladet 3F. Nu har en af dem – tidligere partner Line Brokholm – trukket sig som kurator i 23 konkurssager, ligesom Gældsstyrelsen har besluttet at undersøge hendes arbejde.

Læs historien her.

B: Verdenskendt svensk influencer i shitstorm: »Jeg har aldrig været så bange for en person i hele mit liv«

Den fremtrædende svenske influencer Matilda Djerf er i strid modvind. Tidligere ansatte taler om psykisk terror og dårligt arbejdsmiljø. Kunder boykotter, mens Djerf tager det »fulde ansvar«.

Læs historien her.

C: De danske investorer jubler over Trump – smadrer hidtidig rekord

Danskerne købte rekordmange investeringsfonde med amerikanske aktier i november. Særligt én begivenhed var udslagsgivende, vurderer investeringschef.

Læs historien her.

Opdateret klokken 17.25 med kommentar fra Finans Danmark.

Onsdag morgen har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) anholdt en række mænd i København og på den københavnske vestegn. 

Der er tale om fire mænd i alderen 34 til 38 år, som alle er sigtet for medvirken til dokumentfalsk af særlig grov karakter. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra NSK.

Alle fire har ifølge meddelelsen en relation til den finansielle sektor, og der er blandt andet tale om bankansatte, lyder det. 

Ifølge pressemeddelelsen er dokumenterne, som de anholdte er sigtet for at have forfalsket, brugt til, at flere personer kunne optage huslån for et samlet beløb på ikke under 150 millioner kroner. 

»Vi er tilfredse med at have afdækket et organiseret netværk, som vi mener, har forfalsket dokumenter for låntagere mod betaling,« udtaler politikommissær hos NSK Niels Kristoffersen.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvor præcis de fire personer er ansat. 

En trussel mod bankerne

Sagen udspringer af det såkaldte ODIN-samarbejde, som er et samarbejde mellem en række offentlige myndigheder og private aktører, herunder banker. 

Allerede i september sidste år flagede NSK i en pressemeddelelse, at ejendomshandel kunne blive brugt af kriminelle til at hvidvaske. 

ODIN-samarbejdet gjorde opmærksom på en række mistænkelige sager, hvor en låntager i forbindelse med et køb af en ejendom havde fremlagt forfalskede dokumenter som for eksempel lønsedler og årsopgørelser og måske på den måde medvirket til hvidvask. 

Det er netop den type af dokumentfalsk, som de fire mænd er sigtet for, fremgår det af pressemeddelelsen.

Der er tale om forfalskede lønsedler eller årsopgørelser, som ifølge meddelelsen har fået det til at fremstå, som om låntagerne har haft en højere indtægt, end de reelt har haft. 

»Det har gjort låntagerne i stand til at optage større lån, end reglerne hos en given bank har tilladt. Dokumenterne er efter NSK’s opfattelse blevet forfalsket mod betaling fra personerne, der ansøgte om lånene,« lyder det i meddelelsen. 

Det lyder videre fra Niels Kristoffersen:

»Netværkets medlemmer er sigtet for at have manipuleret flere banker ved at præsentere falske oplysninger, så låntagere kunne opnå lån, der langt oversteg, hvad deres reelle indkomst kunne bære. Denne form for svindel udgør en trussel mod bankernes integritet og kan underminere tilliden til det finansielle system.«

Stor værdi ved samarbejde

I Finans Danmark, der er bankernes brancheorganisation og sidder med i ODIN-samarbejdet, mener, at samarbejdet om denne sag og ODIN-samarbejdet som sådan med anholdelserne »viser sin store værdi«. 

»Finans Danmark har opfordret til, at muligheden for samarbejder og udveksling udvides, og efter vedtagelsen i EU af hvidvask-pakken, ser det ud til at kunne blive en realitet. Det hilser vi velkommen,« udtaler juridisk direktør i Finans Danmark, Kjeld Gosvig-Jensen, til Berlingske.

Berlingske har desuden rakt ud til de to største banker i Danmark, Nordea og Danske Bank, der ligeledes er en del af ODIN-samarbejdet for at få en kommentar.

»Vi noterer med tilfredshed, at anholdelserne ifølge NSK skal ses i sammenhæng med ODIN-samarbejdet ledet af NSK og med deltagelse af finansielle institutter samt andre relevante myndigheder, hvor vi i fællesskab markant har styrket mulighederne for forebyggelse og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i Danmark, som også er et højt prioriteret fokusområde internt og eksternt for Danske Bank,« oplyser Danske Bank.

Endnu en tidligere profil fra advokathuset Horten bliver nu kigget alvorligt efter i sømmene.   

Tidligere på året blev partneren Nicolai Dyhr fyret, efter at han i dokumentaren »Den sorte svane« erklærede sig villig til at se igennem fingre med svindel i et konkursbo, hvor han var indsat som kurator. 

Efterfølgende blev det besluttet, at over 100 af hans konkurssager skulle undersøges på ny af andre advokatfirmaer.

Og den samme skæbne overgår nu hans tidligere nære kollega Line Brokholm, som i november blev fyret som partner i Horten efter afsløringer i Berlingske og Fagbladet 3F. 

Det skriver TV 2 på baggrund af dokumenter fra flere forskellige domstole. 

Brokholm trækker sig således fra 23 verserende konkurssager, hvor hun var udpeget som kurator. 

Dermed bliver over 120 konkurssager, som enten Nicolai Dyhr eller Line Brokholm har haft ansvaret for, nu undersøgt af andre kuratorer. 

»Mig bekendt er det uden fortilfælde. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Lars Økjær Jørgensen, tidligere tilsynschef i Advokatrådet, til TV 2.

Han kalder antallet for »voldsomt«. 

Line Brokholm er ikke vendt tilbage på henvendelser om sagen. 

Sager skal granskes

Ifølge TV 2 har Gældsstyrelsen også valgt at gå ind i sagen. 

I kølvandet på udsendelsen af »Den sorte svane« undersøgte styrelsen Nicolai Dyhrs arbejde, og på den baggrund blev det besluttet, at 25 af hans konkurssager skulle genåbnes af Kammeradvokaten. 

En lignende undersøgelse foretager Gældsstyrelsen nu af Line Brokholms arbejde, men det er endnu ikke besluttet, om hendes sager skal genåbnes. 

»Gennemgangen sker ud fra de samme kriterier som i tidligere sager for at vurdere, om der er grundlag for yderligere handling,« oplyser Ulrik Pedersen, underdirektør i Gældsstyrelsen, til TV 2.

Mediet oplyser videre, at Horten selv forsøgte at overtage Line Brokholms sager, hvilket også skete i tilfældet med Nicolai Dyhr. 

Dengang fik Horten kritik for manøvren. 

Forsøget på at overtage konkurssagerne efter Line Brokholm lykkedes da heller ikke for Horten. I stedet er de overgået til Henrik Selchau Poulsen fra firmaet Bruun & Hjejle og Andreas Mylin fra firmaet Holst. 

Hun mobber sine ansatte, nedgør dem og råber på kontoret.

Sådan lyder den krasse kritik, kort opsummeret, af den 27-årige svenske iværksætter Matilda Djerf, som er blevet verdenskendt med sit tøjmærke, Djerf Avenue, og har tre millioner følgere på Instagram.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Matilda Djerf er en af de mest indflydelsesrige i den svenske og internationale influencerbranche. Forbes kårede hende som en af ​​de 30 mest magtfulde unge iværksættere i Europa i 2023.

Hendes tøjfirma, som hun stiftede med sin kæreste, Rasmus Johansson, i 2019, omsætter for godt 250 millioner danske kroner årligt og er kendt verden over for sit fokus på inklusion og bæredygtighed.

Men facaden er ved at krakelere, og på sociale medier er fans og kunder allerede i gang med at udtrykke modstand mod den skandinaviske designer.

Tvunget til at skrubbe toilet

Kritikken af det psykiske miljø på arbejdspladsen, som er beskrevet i Aftonbladet, er baseret på vidnesbyrd fra 11 nuværende og tidligere ansatte, der optræder med anonyme udtalelser.

Med udtalelserne tegner sig et billede af forskelsbehandling og mobning.

»Jeg har aldrig været så bange for en person i hele mit liv. Hun kunne skælde én ud foran hele kontoret,« siger en af de ansatte.

En anden ansat, som kaldes »Anna« i artiklen, beskriver, at »folk har det frygtelig dårligt«:

»Hver dag er der en psykisk terror på det kontor. Det er den absolut værste arbejdsplads, jeg nogensinde har været på,« siger hun og fortæller videre, at selvom virksomheden markedsfører sig som inkluderende, passer det ikke.

Djerf har angiveligt beskrevet en plus size-model med ordene: »Hun ser så jävla fed ud i det der tøj.«

En tredje ansat fortæller til mediet, at Matilda Djerf har sit eget private toilet, som kun må bruges af hende selv og »hendes favoritter«.

En dag faldt dørens seddel med ordene »brug venligst ikke« ned, og en medarbejder blev tvunget til at skrubbe toilettet, fordi det var blevet brugt af en anden end Djerf.

Netop den anklage har virksomhedens coo, Pernilla Bonny, svaret på, og hun bekræfter, at Djerf har sit eget toilet – en foranstaltning for at holde hende »sund«.

Pernilla Bonny siger også, at det er problematisk, at andre af og til også har brugt toilettet, men at det ikke er rimeligt, hvis nogen er blevet tvunget til at skrubbe toilettet.

Men sedlen forbliver hængende, lyder det.

Kunder boykotter og tager afstand

På det sociale medie TikTok er der begyndt at florere kritik af Djerf både i form af videoer og kommentarspor.

Der er også begyndt at florere videoer, der viser, at nogen har placeret et toilet ude foran Djerf Avenues hovedkontor, som er en direkte reference til beskyldningerne om Djerfs personlige toilet.

Øverst i artiklen kan du se videoerne fra kontoret i Stockholm.

BBC beskriver, at flere kunders opfattelse af Djerf Avenue har ændret sig på grund af kritikken, der er kommet frem.

En af dem er den 20-årige Giulia Carrozzo fra Tyskland, som siger, at hun modtog en ordre fra tøjmærket kun én dag, før beskyldningerne så dagens lys.

Men nu vil hun sende sin pakke tilbage:

»Djerf Avenue har altid markedsført sig selv som et kropspositivt, inkluderende og styrkende brand, så at høre påstande om body-shaming og et giftigt arbejdsmiljø føltes som et fuldstændigt forræderi mod de værdier, de hævder at opretholde,« siger hun til det britiske medie.

Djerf beklager dybt

I både Aftonbladet, BBC og på sin Instagram-profil undskylder Matilda Djerf.

Til BBC lyder det, at hun ikke kan genkende sig selv i alle påstandene. 

I en e-mail til Aftonbladet siger virksomhedens coo, Pernilla Bonny, at de ser alvorligt på manglerne i arbejdsmiljøet og er opmærksomme på, at der er områder, »der skal udvikles«.

»Til alle, jeg har såret eller skuffet, vil jeg gerne starte med at sige, at jeg er oprigtigt ked af det,« skriver Matilda Djerf i et opslag på Instagram.

Hun forklarer også, at hun stiftede virksomheden i en ung alder, og at det tog fart med succesen:

»Jeg var ikke klar. Jeg havde aldrig været leder for et team før dette, jeg havde aldrig bygget et firma før dette, og under en del stress, højt tempo og naivitet har jeg fejlet med at være den leder og kollega, jeg ønsker at være«.

Arbejdet med at forbedre interne forhold i virksomheden er noget, de »konstant arbejder på«, lyder det.

Matilda Djerf ridser op, at i år er der blevet indført flere tiltag såsom månedlige anonyme medarbejderundersøgelser, implementering af en uafhængig whistleblowerfunktion, styrkelse af ledelsesteamet og gennemførelse af en uafhængig arbejdspladsvurdering med en ekstern psykolog.

EU's lægemiddelagentur (EMA) vil granske to nye studier, der peger på den potentielt alvorlige øjensygdom Naion som en mulig bivirkning ved brug af diabetesmidlet Ozempic.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ozempic produceres af den danske medicinalgigant Novo Nordisk. Det aktive stof i Ozempic er semaglutid, som også bruges i vægttabsmedicinen Wegovy.

Sygdommen Naion skader øjets synsnerve og opstår, når blodtilførslen til synsnerven pludselig stopper.

Skaderne kan ikke behandles efterfølgende og er dermed varige.

Sygdommen er sjælden, men to nye studier fra Syddansk Universitet viser en mere end fordoblet risiko for Ozempic-patienter sammenlignet med en kontrolgruppe.

Tirsdag aften meddelte EU's lægemiddelagentur, at de studier af sammenhængen, som agenturet hidtil havde læst, ikke var stærke nok til at kunne fastslå, at brug af Ozempic medfører en øget risiko for Naion.

Samtidig sagde EMA, at de to nye danske studier kunne indeholde vigtig information.

I det ene studie, som agenturet nu skal nærstudere, blev samtlige diabetes 2-patienter i Danmark delt op i to grupper, alt efter om de var blevet behandlet med Ozempic eller ej.

Herefter undersøgte forskerne forekomsten af Naion i de to grupper.

I det andet studie blev danske og norske diabetespatienter, der har påbegyndt behandling efter 2018, ligeledes delt op i to grupper.

Den ene gruppe bestod af patienter, der er i behandling med Ozempic, og den anden gruppe af patienter, der er i behandling med et andet lægemiddel.

I begge studier fandt forskerne, at risikoen for at blive ramt af Naion blev mere end fordoblet ved brug af Ozempic.

Den ekstra risiko svarer til, at der for hver 10.000, der behandles med Ozempic, vil være mellem 1,5 og 2,5 ekstra tilfælde.

Spørger man Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i Sydbank og blandt andet følger medicinalindustrien, er EU-meldingen ikke noget, der bør få alarmklokkerne til at ringe hos Novo Nordisk.

- Det er kun fornuftigt, at myndighederne ser på mulige bivirkninger, når man ser på efterspørgslen på Ozempic, siger han.

Heller ikke selv hvis EMA konkluderer, at Ozempic øger risikoen for den sjældne øjensygdom, vil det være et hårdt slag for Novo Nordisk, vurderer Søren Løntoft Hansen.

I det tilfælde vil det blive skrevet i indlægssedlen sammen med andre af lægemidlets bivirkninger.

- De positive egenskaber, der er forbundet med denne her klasse af lægemidler, overskygger stadig bivirkningerne, siger Søren Løntoft Hansen.

Mandag lød det fra Novo Nordisks presseafdeling, at selskabet selv har evalueret de to nye danske studier. Novo har ikke på den baggrund fundet anledning til at ændre sin vurdering af risikoprofilen for de produkter, der som Ozempic indeholder semaglutid-molekylet.

I en pressemeddelelse fra SDU om studierne understreges det, at det ikke har været muligt at lave en "formel analyse" af Wegowy, fordi lægemidlet har været på markedet i kortere tid end Ozempic.

Men også blandt brugere af Wegowy er der folk, der får Naion. Det fortæller Anton Pottegård, der er professor i lægemidler og står bag det ene af de to studier, i pressemeddelelsen.

Ud fra de foreløbige observationer er risikoen dog væsentligt mindre end ved Ozempic, forklarer han.

/ritzau/

Der gik femten år fra opfindelsen af bitcoin, til den nåede en værdi på 100.000 dollar. Undervejs var denne digitale valuta udsat for febrile støtteopkøb og spektakulære krak. I dag er den på vej op i Washington og har en samlet værdi på to billioner dollar. Flere af Wall Street-eksperterne er dog stadig skeptiske.

Verdens største kryptovaluta har taget et opsving i forventning om, at digitale værdier vil få det nemmere i Donald Trumps anden præsidentperiode. Investorernes begejstring for en kommende krypto-genopblomstring har også løftet andre valutaer og presset markedsværdien af samtlige kryptovalutaer op i nærheden af fire billioner dollar.

De stigende priser og de mange kryptomæglere, som nu har pengeskabene fulde, har fået nogle af de største banker på Wall Street til at forsøge at kapitalisere på værdistigningen. Andre bliver ved med at undgå noget, de opfatter som en spekulationsboble. Her følger en gennemgang af, hvordan opfattelsen hos nogle af verdens største investorer har forandret sig gennem tiden:

Jamie Dimon

Direktøren i JPMorgan Chase har aldrig været fan af bitcoin. I 2017 blev han berømt for at sige, at bitcoin var fup, og at han ville afskedige enhver ansat hos JPMorgan, der blev grebet i at handle med bitcoin for banken. Under kongreshøringer omtalte han kryptovalutaer som »decentraliserede Ponzispil« og foreslog, at staten skulle »lukke spillet ned«.

Jamie Dimon har fastholdt sin personlige skepsis over for bitcoin, selv om hans bank har været en pioner med hensyn til at bruge blockchain-teknologi og er gået med til at tillade handel med visse bitcoin-etf’er. For nylig har Dimon udtalt, at bitcoin er en ubrugelig »kæledyrssten«.

Larry Fink

Direktøren for Black Rock var engang stolt af at være bitcoin-skeptiker og kaldte ligefrem i 2017 denne kryptovaluta for et »hvidvask-indeks«. Senere afviste han kryptovalutaer og frarådede sine klienter at købe dem.

I dag siger Fink, som er leder af verdens største bitcoinfond, at han ændrede mening, da han havde sat sig grundigt ind i de digitale valutaer. Han siger, at bitcoin er et legitimt aktiv, der producerer en gevinst, som ikke er afhængig af andre traditionelle aktiver, og som sikrer mod valutaværdiforringelser og politisk ustabilitet.

Ken Griffin

Chefen for hedgefondgiganten Citadel har advaret imod bitcoin, som han i mange år har opfattet som en spekulationsboble. I lighed med flere andre kritikere har han sammenlignet bitcoin med tulipanløgsmanien i det 17. århundrede. Hans arrigste bemærkninger faldt i 2021, da priserne på kryptovaluta steg voldsomt.

»Jeg kunne ønske mig, at al den lidenskab og energi, der bliver brugt på krypto, i stedet for blev brugt på at gøre USA stærkere,« udtalte Griffin på et offentligt møde i Chicago i oktober 2021. »Lad os se i øjnene, at det er jihadister, der påstår, at vi ikke længere tror på dollaren.«

Griffin indrømmer nu, at hans tidligere vurdering af bitcoin var »en fejltagelse«, men siger også, at han stadig sætter spørgsmålstegn ved den virtuelle valutas økonomiske anvendelighed. 

»Jeg fortryder selvfølgelig, at jeg ikke købte noget, der nu handles til en 100 gange højere pris end for et par år siden,« udtalte han for nylig til et The New York Times DealBook Summit.

Warren Buffett

Bestyrelsesformanden og direktøren for Berkshire Hathaway har længe været kritisk over for bitcoin. En af hans skarpeste bemærkninger fandt sted under den årlige generalforsamling i Berkshire Hathaway i 2018, da han beskrev bitcoin som »en slags rottegift i fjerde potens«. 

Han tilføjede, at han ikke ville give 25 dollar for alle verdens bitcoins.

Men Warren Buffett sagde ikke noget om bitcoin under generalforsamlingen i Berkshire i maj. 

Han udtalte så i en e-mail fra sidste uge, at han udskyder en diskussion om emnet til Berkshires næste generalforsamling, hvor aktionærerne får lejlighed til at stille ham alle de spørgsmål, de har lyst til.

Han bekræftede sin kritiske holdning til bitcoin i et interview på CNBC i april 2023, hvor han forklarede den efterhånden langvarige kryptomani med, at amerikanere har en påfaldende tilbøjelighed til at spille hasard.

Ray Dalio

Grundlæggeren af Bridgewater Associates affærdigede bitcoin som en »spekulationsboble« i 2017. Men hedgefonddirektøren Dalio er blevet mere optimistisk siden dengang. 

I 2021 kaldte han i et essay bitcoin »en fandens god opfindelse« og et »alternativ til guld«. Dalio, der har afsløret, at han ejer både bitcoin og ether, har udtrykt bekymring for den langsigtede efterspørgsel på bitcoin og risikoen for statslige indgreb mod kryptovalutaer.

»Når jeg a) sætter mig i embedsmændenes sted og b) ser deres reaktioner og c) hører, hvad de siger, er det svært for mig at forestille mig, at de vil lade bitcoin (eller guld) blive et klart bedre valg end de penge og de kreditter, de selv tilvejebringer,« skrev Dalio i 2021.

»Jeg vil skyde på, at den største risiko for bitcoin er, hvis den bliver en succes, for i så fald vil staten forsøge at tage livet af den, og staten har magten til at gøre det.«

 For ganske nylig advarede milliardæren Dalio mod globale centralbankers gældsbyrde og anbefalede investorer at overveje guld og bitcoin i stedet for.

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Salget af drikkevarer i Danmark er med til at øge både Harboes omsætning og indtjening.

Det viser Harboes regnskab for første halvdel af det skæve regnskabsår 2024/25.

I perioden har Harboe omsat for knap en milliard kroner. Det er cirka fire procent mere end i samme periode i det foregående regnskabsår.

Bryggeriet har tjent knap 39 millioner kroner.

Søren Malling, som er topchef i Harboe, siger, at bryggeriet blandt andet har haft fokus på at lancere nye produkter.

- Jeg vil også gerne fremhæve vores fremgang i salget af øl i Danmark, hvor vi har realiseret den højeste markedsandel nogensinde, siger topchef Søren Malling i en kommentar til regnskabet.

Harboes forretning er delt i to - én der sælger drikkevarer, og én der sælger ingredienser som eksempelvis malt til drikke- og fødevareindustrien.

Omsætningen inden for begge forretningsområder er vokset i de første seks måneder af regnskabsåret sammenlignet med for et år siden.

I Danmark har Harboe i perioden arbejdet intensivt med at markedsføre Harboes brand over for danske forbrugere, skriver bryggeriet i regnskabet.

Det samme er tilfældet på selskabets eksportmarkeder.

I Tyskland har Harboe dog haft fokus på at styrke indtjeningen, hvilket har resulteret i "bevidste fravalg af aftaler, som ikke lever op til indtjeningskravene", skriver Harboe.

Derfor er omsætningen fra det tyske marked faldet tre procent til 377 millioner kroner.

I Danmark er selskabets omsætning vokset 11 procent til 278 millioner kroner.

I forbindelse med regnskabet præciserer Harboe også sine forventninger til det fulde regnskabsår 2024/25.

Nu forventer selskabet at tjene mellem 70 og 90 millioner kroner før skat. Intervallet er blevet snævret 10 millioner kroner ind i hver ende.

Harboe står blandt andet bag Harboe Pilsner og en række farverige sodavand med forskellig smag.

I årtier var det Bernd Griese, som stod i spidsen for Harboe Bryggeri, og i den tid voksede bryggeriet til en international koncern.

Men sideløbende med succesen har der også været kritik af Bernd Grieses evne til at balancere sine egne interesser i forhold til virksomhedens.

For eksempel har Ekstra Bladet beskrevet, hvordan bryggeriet har købt ind for over 300 millioner kroner i Bernd Grieses private selskaber, mens han var topchef.

I 2019 gav han tøjlerne videre til datteren Karina Harboe Laursen. Men efter få måneder trak hun sig sammen med sin meddirektør og den daværende bestyrelsesformand, da de var uenige med Bernd Griese om strategien.

I stedet overtog svogeren Søren Malling tjansen, mens Griese selv tog formandsposten.

I juni meddelte Harboe, at Bernd Griese ville stoppe som bestyrelsesformand.

/ritzau/

6. januar begynder overenskomstforhandlingerne på det private område mellem CO-industri og Dansk Industri.

Industriens overenskomster bliver også kaldt for ”gennembrudsforliget”.

Det gør de, fordi der er en tradition for, at industrien, der er konkurrenceudsat fra det internationale marked, ”lægger linjen” for, hvad lønniveauet skal være på det danske arbejdsmarked.

Det fortæller Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitetet.

- Det er så at sige den ramme, som de andre områder skal følge, når de går i gang med deres forhandlinger, siger han.

Ved forhandlingerne er de klassiske dynamikker ifølge Høgedahl, at arbejdsgiverne går efter at få den bedste og billigste arbejdskraft, mens lønmodtagerne gerne vil have mere i løn.

Men derudover er der en situation på arbejdsmarkedet, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

- Arbejdsgiverne vil gøre meget for at undgå at give indrømmelser, der kan gå ud over arbejdsudbuddet, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Omvendt peger Høgedahl på, at der fra lønmodtagernes side på det seneste har været fokus på en såkaldt ”fritvalgskonto”, hvor man som lønmodtager kan indarbejde mere fleksibilitet i sit arbejdsliv.

Blandt andet ved selv at vælge mellem, om man vil have mere i løn, mere i pension eller måske holde mere fri.

Det er noget, der kan blive svært for arbejdsgiverne at lande på uden at betale mere, end de har lyst til, påpeger han.

- Men der er et krav fra mange fagforeninger om, at særlig de yngre lønmodtagere gerne vil have noget mere fleksibilitet i deres arbejdsliv, siger han og tilføjer:

- Den her diskussion om fleksibilitet på hver sin side af bordet, det tror jeg også kommer til at fylde meget.

Alligevel understreger han, at man forventer en noget mere ”rolig” overenskomst end sidste gang, hvor der både var en høj inflation og en afskaffelse af store bededag at tage hensyn til.

På lønmodtagersiden af forhandlingsbordet sidder CO-industris formand, Claus Jensen (formand for Dansk Metal), og CO-industris næstformand, Mads Andersen (formand for 3F Industri).

På arbejdsgiversiden er det Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og viceadministrerende direktør Kim Graugaard.

/ritzau/

De danske investorer gik Trump-amok i november.

Nogenlunde sådan må konklusionen være, når man ser på de seneste tal for danskernes køb af aktier.

Således viser tal fra Finans Danmark, at danskerne i november købte investeringsbeviser i danske fonde, der investerer i nordamerikanske aktier, for mere end 2,2 milliarder kroner.

Det er ikke bare en ny rekord. Det er en fordobling af den hidtidige rekord fra juni 2020. Her købte investorerne ind i fonde for lige præcis én milliard kroner.

Ved indgangen til november havde danskerne samlet lige under 21 milliarder kroner investeret i fonde med nordamerikanske aktier. Det betyder, at danskerne på blot én måned købte nye investeringer i disse fonde for mere end ti procent af, hvad de i forvejen havde investeret.

Aldrig set lignende

Den enorme efterspørgsel efter fonde med nordamerikanske aktier er noget, som imponerer investeringschef i Finans Danmark Kåre Valgren.

»Vi har aldrig set en så stor tilstrømning af nye investeringer i fonde med nordamerikanske aktier som i november,« siger han og peger på det, han tror, er årsagen til danskernes hamstring af fonde med nordamerikanske aktier.

»Det er vanskeligt ikke at pege på det amerikanske valg som den helt store årsag, og det vidner om, at de danske investorer generelt har en stor tro på, at Donald Trumps valgsejr vil være positivt for de amerikanske aktier,« siger han.

Halvanden måned senere tyder det da også på, at investorernes analyse af, at Trumps valgsejr vil være positiv for de amerikanske aktier, har været rigtig.

Det mest populære amerikanske aktieindeks S&P 500 er nemlig steget med hele seks procent siden valget. Historisk har det givet omkring otte procent om året. 

Dollar og enkeltaktier trækker op

De danske investorer har dog også fået gavn af, at den amerikanske dollar i samme periode er blevet styrket over for kronen. Det har lagt rundt regnet fire procent mere til afkastet.

»Det kan vi også se på de danske fonde med nordamerikanske aktier, der i gennemsnit leverede et afkast på mere end ni procent i november,« siger Kåre Valgren.

Til sammenligning har fonde med danske og europæiske aktier i samme periode givet afkast på henholdsvis -0,3 procent og en procent.

Samtidig har investorerne også kunnet glæde sig over den historisk høje koncentration, som betyder, at historisk få aktier udgør en historisk stor andel af de amerikanske indeks.

For de store aktier er blandt dem, som har klaret det bedst siden november. Faktisk er det kun NVIDIA, som ikke er steget af Magnificent Seven-aktierne. De resterende seks er steget med mellem 11 og 90 procent – Elon Musks Tesla med 90 procent.

At det er de store aktier, som har trukket en stor del af læsset, kan også ses ved, at det ligevægtede S&P 500-indeks – hvor alle aktier udgør en lige stor andel – kun er steget med tre procent siden november.

Investorerne tror på USA – ikke Europa

Med novembers rekord kommer årets foreløbige køb af danske fonde med nordamerikanske aktier op på 5,6 milliarder kroner.

Dermed tyder alt på, at danskerne i år for første gang siden 2019 ikke sælger mere ud af fonde med nordamerikanske aktier, end de køber ind.

Det er ifølge Kåre Valgren med til at understrege, at »investorerne generelt tror mere på USA end Europa«.

De danske fonde med nordamerikanske aktier kan dog ikke følge med de fonde, som består af globale aktier. Og så alligevel.

For globale aktieindeks er først og fremmest amerikanske aktier.

Hos både Saxo Bank og Nordnet er den mest populære globale ETF verdensindekset MSCI World.

Heri udgør amerikanske aktier intet mindre end 74 procent. Teknologiaktier en fjerdedel.

I årets første 11 måneder købte danskerne fonde med globale aktier for knap 33 milliarder kroner.