Den danske medicinalgigant Novo Nordisk forlænger mandag eftermiddag aktienedturen ved at falde for niende børsdag i træk.

Det er en realitet, efter at fondsbørsen lukkede for handel klokken 17.

Siden Novo-aktien toppede i juni sidste år, er værdien af den blevet mere end halveret, og man skal nu to år tilbage for at finde et lignende niveau.

Selskabet er dermed også en del af forklaringen på, at C25-indekset, som består af de 25 mest omsatte danske aktier, er faldet til sit laveste niveau siden november 2023.

Samtlige aktier i indekset, der også tæller selskaber som Mærsk, Vestas, Ørsted og Danske Bank, er mandag i rødt, hvilket har resulteret i en samlet nedtur på 2,2 procent.

Investorernes reaktion er et direkte resultat af de toldtrusler, der de seneste måneder er kommet fra USA's præsident, Donald Trump. Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

- Aktierne reagerer utroligt negativt i øjeblikket, som følge af den gengældelsestold Trump har annonceret vil komme fra 2. april, siger han.

- Det er noget, der sender forstyrrelser ind på markedet, fordi man ikke ved, hvordan den her told kommer til at påvirke virksomhederne.

C25-indekset toppede i september sidste år, men er siden gået baglæns med knap 18 procent.

Jacob Pedersen forventer at blive klogere på de konkrete toldtrusler fra USA, når Donald Trump forventeligt præsenterer en mere konkret plan på onsdag.

- Det kan enten skabe endnu mere nervøsitet eller det modsatte. Men det vigtigste er, at vi får noget klarhed, så virksomhederne ved, hvad det er for nogle spilleregler, de skal spille efter i den næste periode.

- Indtil vi har det, er der en risiko for, at investorerne bliver ved med agere nervøst, siger han.

På forhånd har Trump varslet, at EU rammes af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA, samt på stål og aluminium.

Samtidig har han indikeret, at EU kan rammes med en generel forhøjelse af told på alle varer.

/ritzau/

Godeftermiddag.

Her kommer din daglige nyhedsoverflyvning af dagens erhvervshistorier, hvor vi samler op på de mest interessante emner fra erhvervsmedierne i både ind- og udland.

#1 – Hård kamp at holde inflationen nede

Der er optræk til handelskrig mellem USA og Europa, og det presser Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er en kamp at sørge for, at inflationen ikke begynder at kravle i vejret igen.

Det skriver Finans på baggrund af en historie fra MarketWire.

Det er chefen for ECB, Christine Lagarde, der ifølge Blomberg News har udtalt sig til fransk radio. Heri har hun sagt, at det er en daglig kamp at holde inflationen nede.

ECB har siden juni sidste år sænket renten seks gange, men nu er der noget større uenighed om, hvad der kommer til at ske på det næste rentemøde 17. april. Det skyldes, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har varslet en stor toldpakke 2. april. 

#2 – Markante aktiefald verden over

Frygten for, hvad der sker på onsdag med nye toldsatser fra den amerikanske præsident, Donald Trump, får aktierne verden over til at falde mandag.

Det skriver Børsen.

I Danmark falder C25-indekset mandag eftermiddag 1,6 procent. I det tyske taber DAX 30 0,7 procent. Vender vi blikket mod Asien, faldt børsen i Hongkong hen over natten med 1,2 procent, mens det ser endnu værre ud i Japan, hvor det førende Nikkei-indeks er faldet med 4,1 procent.

Chefstrateg hos kapitalforvalteren Petersen & Partners Henrik Henriksen fremhæver, at lige nu er der ingen, som ved, hvad der venter onsdag, ud over at der er bebudet flere nye toldsatser fra Trumps side.

#3 – Danske familievirksomheder blandt de største

Ni danske virksomheder, der alle er familieejede, er kommet med på listen over de største familieejede virksomheder på globalt plan. Det er blandt andet A.P. Møller - Mærsk, Danfoss og LEGO.

Det skriver Børsen.

Det er en liste bestående af de 500 største familieejede virksomheder kaldet »Family Business Index«, der er udarbejdet af konsulent- og revisionshuset EY og University of St. Gallen.

A.P. Møller - Mærsk er nummer 28 og det eneste danske selskab blandt de 100 største. De danske familievirksomheder på listen beskæftiger tilsammen næsten 300.000 personer.

Listen toppes af den amerikanske detailvirksomhed Walmart.

#4 – Her er vejen til en billigere lejlighed

Det er dyrt at købe ejerlejlighed i København, men det er der faktisk råd for. Man skal ikke bevæge sig ret langt væk fra centrum, før kvadratmeterpriserne på lejlighederne falder ganske pænt.

Det skriver Finans.

Det er på baggrund af beregninger fra Boligsiden.dk. Heri kan man se, at hvis man tager otte kilometer væk fra centrum af København, så falder de gennemsnitlige kvadratmeterpriser fra 66.400 kroner og til lige under 39.000 kroner. Det svarer til et fald på 40 procent.

Boligsiden gør opmærksom på, at de største ejerlejligheder ligger tæt på centrum, men de bliver mindre og mindre, jo længere man bevæger sig væk.

»Der sælges flere mindre lejligheder lidt væk fra centrum,« siger kommunikationsdirektør hos Boligsiden Birgit Daetz til Finans.

Fire uundværlige fra Berlingske Business

A. Dansk økonomi sætter trumf på. Største fremgang i næsten 20 år

Det går rigtig godt i den danske økonomi. Danmarks Statistik har skruet op for, hvor høj væksten blev i 2024.

Læs historien her.

B. Discountkæde stormer frem – sælger nu hver fjerde dagligvare i Danmark

Den norske detailkæde Rema 1000 kan præsentere et solidt regnskab for 2024. Dele af væksten kan findes i Aldis gamle butikslokaler.

Læs historien her.

C. Kina pumper penge i bankerne. Landet vil sikre sig mod Trumps handelsangreb

De kinesiske myndigheder er i fuld gang med at føre en stimulansplan ud i livet. Den skal gøre noget ved de hjemlige problemer og sikre samfundet mod konsekvenserne af Donald Trumps handelskrige. Men det er en strategi med store risici.

Læs analysen her.

D. Volvo lynudskifter topchefen

Den kinesiskejede svenske bilproducent henter sin gamle topdirektør tilbage efter mindre end tre års fravær.

Læs historien her.

Tak for at læse med!

Flere danske virksomheder har modtaget et brev fra den amerikanske ambassade, hvor de bliver bedt om at skrive under på, at de ikke har særlige tiltag, der tilgodeser mangfoldighed i strid med amerikansk lovgivning.

Det siger Dansk Erhvervs landechef for USA, Søren Friis Larsen, til DR.

- Vi har haft en håndfuld medlemmer, der har henvendt sig for at få vores råd til, hvordan de skal forholde sig til det her brev, siger han.

Tidligere er det blevet beskrevet i internationale medier, at amerikanske ambassader har henvendt sig til en række europæiske leverandører til den amerikanske regering eller det amerikanske udenrigsministerium.

De amerikanske ambassader skal blandt andet have mindet virksomhederne om, at et bestemt dekret underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, gælder alle leverandører til den amerikanske regering. Det skriver Reuters.

Trump har angrebet principper om diversitet, kønspolitik og racelighed på arbejdspladser.

Kort efter sin indsættelse som præsident hjemsendte han diversitetsmedarbejdere på betalt orlov.

I februar nedlagde en føderal dommer i delstaten Maryland et midlertidigt forbud mod Trumps afskaffelse af de såkaldte DEI-initiativer.

DEI er principper, der skal sikre diversitet, lighed og inklusion på eksempelvis arbejdspladser.

Søren Friis Larsen siger til DR, at brevet er vagt formuleret, og at det derfor skaber usikkerhed og forvirring hos virksomhederne.

Også Dansk Industri bekræfter, at det omtalte brev eksisterer.

- Vi har aldrig set noget lignende før, hvor USA forsøger at bestemme og gribe ind i europæiske virksomheders ledelsesret. Det er helt uhørt, siger rådgivningsdirektør i Dansk Industri Kinga Szabo Christensen i en skriftlig kommentar.

Ifølge Kinga Szabo Christensen tyder det på, at der kommer lovgivning, som danske virksomheder kan blive tvunget til at overholde.

Dansk Industri opfordrer dog danske virksomheder til ikke at sænke sine ambitioner om diversitet og inklusion for at sikre rekruttering fra hele talentpuljen.

/ritzau/

Rejseselskabet Spies nyder godt af, at rejsemarkedet er ved at være tilbage på benene, efter at coronapandemien bankede det i bund.

I det skæve regnskabsår 2023/2024 har selskabet således øget sin omsætning til knap to milliarder kroner, hvilket er det højeste i selskabets historie.

Det viser Spies' regnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

Det fremgår ligeledes, at rejseselskabet har vendt et underskud på 8,3 millioner kroner til et overskud på 18 millioner kroner.

Det er på linje med selskabets forventninger og bliver dermed betegnet som "tilfredsstillende" i ledelsesberetningen.

I regnskabet skriver Spies, at efterspørgslen på rejser allerede begyndte at vende tilbage til normalen i regnskabsåret 2021/2022.

Siden er salgsvæksten fortsat, og i det seneste regnskabsår sendte Spies næsten 250.000 personer afsted på ferie. Det er nogenlunde samme antal som før pandemien, skriver selskabet i regnskabet.

Spies påpeger desuden, at flere "opdager fordelene, der følger med at rejse med en sikker pakkerejsearrangør og især et markedsledende brand som Spies".

Spies er et dansk rejseselskab, som arrangerer charterrejser, krydstogter og pakkerejser til over 60 lande. Selskabet er en del af den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.

Som mange andre rejseselskaber blev Spies hårdt ramt under coronapandemien.

I regnskabsåret 2019/2020 faldt selskabets omsætning således med en milliard til knap 700 millioner kroner. Samme år havde Spies et underskud på næsten 50 millioner kroner.

/ritzau/

Donald Trumps kamp mod mangfoldighed og diversitet – eller »diskrimination« og »offentligt spild«, som præsidenten beskriver det – er kommet til Danmark.

Nu skal danske virksomheder indordne sig under amerikansk lovgivning og ikke tilgodese minoriteter, hvis de vil handle med den amerikanske stat.

Det viser et brev, Berlingske er i besiddelse af, og som den amerikanske ambassade har sendt til en række danske virksomheder.

Her kræves det, at virksomhederne skriver under på, at de ikke promoverer diversitet, lighed og inklusion, der strider mod den af Trump nyligt indførte lovgivning.

Det fremgår af brevet, at »samtlige leverandører til det amerikanske udenrigsministerium skal bekræfte, at de ikke har programmer for mangfoldighed, der bryder amerikanske love om antidiskrimination«. Det skriver DR. 

Hvilke virksomheder, der har modtaget det omtalte brev, er dog uvist.

Berlingske har kontaktet otte af landets største virksomheder, der handler med den amerikanske stat.

Heraf er A.P. Møller – Mærsk, Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk vendt tilbage.

De to førstnævnte fortæller, at virksomheden ikke har modtaget et sådant brev, mens Novo Nordisk skriver, at medicinalgiganten »ikke har nogle informationer at dele på nuværende tidspunkt«.

Novo Nordisk har tidligere slået fast, at virksomhedens fokus på diversitet og inklusion ikke kommer til at ændre sig.

»Vores grundlæggende holdning som en innovationsbaseret virksomhed er, at en virksomhed bliver stærk af forskellighed. Evnen til at inkludere alle definerer vores konkurrencekraft,« sagde topchef Lars Fruergaard Jørgensen på et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet.

Kommunikationschef i Danfoss, Kasper Elbjørn oplyser mandag til Berlingske, at virksomheden ikke har modtaget et brev fra ambassaden, men at Danfoss mangfoldighedspolitik ikke forventes at være i konflikt med Trumps lovgivning.

»Vi har som mål at skabe en inkluderende og vækstorienteret kultur, men vi forventer ikke at have programmer, der overtræder gældende anti-diskriminationslove,« siger han og tilføjer, at Danfoss vil overholde gældende lovgivning.

En »fjollekampagne« 

Over for Berlingske bekræfter erhvervsorganisationen Dansk Industri dog brevets eksistens.

»Vi har aldrig set noget lignende før, hvor USA forsøger at bestemme og gribe ind i europæiske virksomheders ledelsesret. Det er helt uhørt,« lyder det fra rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen i en skriftlig kommentar.

En enslydende melding kommer fra Søren Friis Larsen, landechef for USA hos Dansk Erhverv, som også bekræfter, at en række danske virksomheder har modtaget brevet.

»Det er en fjollet skræmmekampagne fra Trump, som er henvendt til hans eget bagland og en opfølgning på det store antiwoke-valgtema, som fyldte rigtig meget,« siger han.

En kamp, som danske virksomheder nu drages ind i.

»Bare fordi det er en fjollekampagne, er danske virksomheder nødt til at forholde sig seriøst til det,« siger han og fortæller, at det i første omgang skaber forvirring og usikkerhed.

Men selvom kravet om underskrift er »vagt formuleret«, og konsekvenserne ved ikke at skrive under er uklare, stiller det virksomhederne i et dilemma.

»De har nogle værdier, de arbejder ud fra, men vil selvfølgelig også gerne følge loven. Det er en balancegang,« tilføjer han.

Betyder det, at nogle af jeres medlemsvirksomheder kan risikere at give køb på nogle værdier, de tidligere har haft og kommunikeret?

»Jeg tror, der er mange, der stadig skal have overblikket, så det tør jeg ikke sige, men mit klare indtryk er, at langt de fleste, der modtager et sådant brev, vil tænke på, hvordan de kan holde kursen og komme omkring det.«

Begyndte i Frankrig

Allerede fredag kunne flere medier – herunder nyhedsbureauet Reuters – beskrive, hvordan en række franske virksomheder var blevet kontaktet af den amerikanske ambassade i Paris.

Her er franske virksomheder ligeledes blevet bedt om at bekræfte, at selskabernes diversitetspolitikker flugter med amerikansk lovgivning.

En henvendelse, som den amerikanske ambassade i Paris gerne så besvaret inden for fem dage, fremgår det.

»Hvis I ikke accepterer at underskrive dette dokument, ville vi sætte pris på, hvis I kunne give detaljerede årsager, som vi videresender til vores juridiske tjenester,« står der ifølge Reuters, der har set brevet.

Siden sin tiltrædelse har Donald Trump taget et massivt opgør med de initiativer om inklusion, der i USA går under navnet DEI (diversity, equity, inclusion).

Alt, hvad der handler om mangfoldighed, ligestilling og inklusion på arbejdspladser i USA – offentlige såvel som private – skal ophøre. Det må ifølge Donald Trump slet ikke forekomme, da det er »diskriminerende« og »offentligt spild«.

Opgøret begyndte, da Det Hvide Hus i januar offentliggjorde en bekendtgørelse, der havde til formål at tvinge føderale ansatte, der beskæftiger sig med diversitet, inklusion og lighed, på orlov.

Og det må også europæiske virksomheder nu indordne sig under, lyder det fra Dansk Industri.

»Det er virkelig trist, at Trump-regeringen på den måde angriber mangfoldigheden i virksomhederne. Noget tyder på, at der nu kommer lovgivning, som danske virksomheder kan blive tvunget til at overholde. Danske virksomheder i USA går svære tider i møde. Det bliver ikke nemt at navigere i Trumps nye verden,« lyder det fra Kinga Szabo Christensen

Berlingske har kontaktet den amerikanske ambassade i København. Ambassaden er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Mens vi andre venter på, at Donald Trumps store handelshammer falder, er Kina allerede blevet ramt. Den kommer oven i alle de mange andre hvirvelvinde, der lige nu hærger den kinesiske økonomi. Og nu tager staten endnu et skridt i krisehåndteringen. Det omfatter bankerne.

USA har allerede lagt 20 procent told på alle kinesiske varer. I Trumps første embedsperiode var der en masse undtagelser i de mange angreb på handlen med Kina, og derfor slog det ikke særlig hårdt igennem. Men sådan er det ikke denne gang.

Amerikanske importører forsøger at presse de kinesiske producenter til at sætte priserne ned. Det er præcis det, som Trump har hævdet vil blive udfaldet af hans told: At det ikke vil give højere forbrugerpriser i USA, men lavere indtjening på produktion andre steder. Så vil produktionen – mener Trump – flytte til USA.

Men det er ikke bare lige sådan at give store rabatter til amerikanske kunder. For så vil de europæiske have samme vilkår.

Kinas fabrikker tjener ingen penge

I forvejen er indtjeningen lav i den kinesiske industri, fordi der er alt for mange producenter og alt for mange fabrikker. Priserne på varer fra de kinesiske fabrikker har været faldende siden midten af 2023, og indtjeningen faldt kraftigt sidste år.

Stadig flere producenter er i økonomiske vanskeligheder, og det bliver ikke bedre i år. Tværtimod kan Kina meget vel blive tvunget til en form for »frivillig« eksportbegrænsning, hvor man ikke bare bevidstløst dumper varerne på det europæiske marked – for så vil Europa også opbygge handelsmure.

Selv i Rusland forsøger man at dæmme op for den syndflod af kinesiske varer, der vælter ind på det russiske marked. Kinas eksport af biler blev syvdoblet i året efter Ruslands invasion af Ukraine, og Rusland indførte i begyndelsen af året en række afgifter på kinesiske biler for at beskytte den hjemlige industri. Akkurat som vi er i gang med i de vestlige lande.

Udfordringerne i industrien er kun en af de mange faktorer, der lige nu plager den kinesiske banksektor. Derfor har myndighederne meddelt, at man pumper enorme summer ind i de statsejede banker. Det skriver blandt andet nyhedsbureauet Reuters. Det bliver til 520 milliarder yuan eller 500 milliarder danske kroner. Selvom summen er enorm, skal man også huske på, at den kinesiske økonomi er mange gange større end den danske.

Oprustningen af bankerne er en del af en stor pakke fra begyndelsen af marts, hvor også de lokale myndigheder fik mulighed for at udstede mere gæld, ligesom staten også vil udstede endnu flere ultralange statsobligationer.

Den nye kapital skal kompensere bankerne for de mange angreb på deres indtjening og risikoen for øgede tab. Det gælder udlån til virksomhederne. Det gælder det kuldsejlede ejendomsmarked. Men samtidig er udlånet til husholdningerne gået næsten i stå efter en periode med stærk tocifret vækst. Og så kæmper Kina med en faldende befolkning og arbejdsstyrke. 

Og regeringens nedsættelser af de officielle renter har samtidig reduceret bankernes rentemarginal – forskel mellem indlåns- og udlånsrenter – der er bankernes grundlæggende indtjeningsmaskine.

Staten strammer grebet

Samtidig har man reduceret den kapital, som bankerne skal lægge til side, for at øge mulighederne for udlån. Men det gør også bankerne mindre modstandsdygtige over for dårlige tider. Derfor skal der ny kapital til.

Staten anvender samtidig udstedelsen af nye aktier i bankerne til at fastholde eller forøge deres ejerandel og strammer dermed endnu mere grebet om kreditgivningen i Kina. Det er ikke til Kinas fordel, for pengene har en tendens til at flyde til de sektorer, som regeringen har set sig varm på, og ikke mindst til de statslige virksomheder.

Dermed står Kina lidt i samme problem som her i Europa. At små private iværksættere har svært ved at få deres ideer omsat til en forretning. De statslige virksomheder har typisk lavere produktivitet end de private, og dermed bliver samfundets ressourcer dirigeret derhen, hvor der er lavest samfundsafkast.

Myndighederne er i fuld gang med at håndtere dybe strukturelle problemer, samtidig med at Trumps handelskrige betyder, at man ikke længere kan satse på at eksportere sig ud af problemerne.

Udenlandske virksomheders investeringer i Kina er gået helt i stå, samtidig med at kinesiske virksomheders investeringer i resten af verden er tæt på et historisk højt niveau. Det gør pudsigt nok den kinesiske økonomi meget mere integreret i omverdenen, hvilket også giver flere modsatrettede interesser i, hvordan de kinesiske myndigheder håndterer handelsskærmydsler med andre lande.

Regeringen har indført en lang række stimuleringstiltag for at skabe gang i privatforbruget og har lovet at indføre et stærkere socialt sikkerhedsnettet, eksempelvis inden for pension og uddannelse. Det er fraværet af dette, der er hovedårsagen til, at opsparingen i husholdningerne er langt større, end vi kender det fra Europa.

En farlig vej

Det vil dog samtidig øge behovet for nye skatteindtægter, for Kina har i forvejen store underskud på statsfinanserne, og samfundets samlede gældsætning er den højeste i verden.

Det er denne kombination, der gør dette år særlig farligt for Kinas økonomi – også på den lange bane. Endnu mere gæld skal købes af hjemlige investorer, da Kina ikke længere kan tiltrække udenlandske investeringer. Det opsuger privat købekraft, hvilket kan give mening, hvis samfundsinvesteringerne giver et godt udbytte. Men det er ikke det, der sker lige nu, hvor det drejer sig om at holde skibet flydende på den korte bane.

Det er også disse svage hjemlige forhold, der gør Kinas tilgang til forhandlinger med USA mere kompliceret end i Trumps første embedsperiode, hvor Kinas økonomi var stærk. 

Man har ikke råd til en omfattende handelskrig med alt og alle – men man har heller ikke råd til at se det gennem mange år opbyggede globale netværk blive smadret på et øjeblik af Trumps ønske om at stække Kinas rolle i verden.

Som eksempelvis i Panama, hvor Trump har gennemtvunget, at havnene på begge sider af kanalen er solgt fra et Hongkong-selskab til et amerikansk.

Trumps forsøg på at gennemtrumfe et tvangssalg af det kinesiskejede sociale medie TikTok er også noget, der helt fundamentalt får alarmklokkerne til at bimle i Beijing, for det skaber risiko for en præcedens for andre selskaber, der kan have omfattende konsekvenser i både USA og EU.

Kinas myndigheder har fastholdt et mål om en økonomisk vækst i år på fem procent – akkurat som i de foregående år. Det vil kræve enorme ressourcer at få sat gang i den hjemlige økonomi på den korte bane. Det øger risikoen for mere omfattende handelskrige på globalt plan. Og det risikerer at æde af fremtidige vækstmuligheder og dermed øge de strukturelle problemer.

Beijing står ikke et godt sted i den indledende fase af Trumps handelskrige.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Det er under tre år siden, at han forlod direktørstolen i den svenske bilkoncern Volvo.

Nu er den 74-årige Håkon Samuelsson pludselig tilbage igen som ny topchef.

Søndag besluttede Volvo Cars' bestyrelse at sige et øjeblikkeligt farvel til Jim Rowan, som siden 2022 har stået i spidsen for Volvo Cars, og give posten tilbage til Håkan Samuelsson, som passede stolen fra 2012 til 2022.

Der er ifølge bestyrelsen brug for »lederskab med dyb brancheerfaring« og »en bevislig formåen til at kunne fungere i udfordrende miljøer«.

Volvo Cars ejes af den kinesiske bilgigant Geely, som købte selskabet tilbage i 2012, men har bevaret det i Sverige som svensk selskab med udvikling og produktion.

Det er kun kort tid siden, at Jim Rowan, som har været en markant topfigur i Volvo Cars, stod på scenen og præsenterede Volvos nyeste model, ES90. Han har ifølge Svenska Dagbladet været betragtet som manden, der styrede mod fremtiden, hvor det handler om mere og andet end hestekræfter og design, nemlig datakapacitet i bilerne og Volvos evne til at sælge digitale tjenester til kunderne.

Håkon Samuelsson var omvendt set som repræsentant for det gamle Volvo, men modsat Jim Rowan har Samuelsson en lang erfaring fra bilverdenen, hvilket er, hvad Volvos hovedejer, Geelys Li Shufu, ønsker nu.

Håkon Samuelsson tiltræder 1. april og har fået en toårig kontrakt. I mellemtiden skal bestyrelsen så finde en langsigtet afløser. Håkon Samuelsson sad frem til 2024 i bestyrelsen for elbilselskabet Polestar, som er skilt ud fra Volvo, men også har kinesiske ejere.

Volvos aktie har på tre år mistet 70 procent i værdi.

Fire offentlige myndigheder indgår et samarbejde for at sikre, at oplysninger om potentielle lovbrud fra såkaldte finfluencere udveksles hurtigere.

Det skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

En finfluencer er en finansiel influencer, som fokuserer på forskellige økonomiske emner.

Ifølge Finanstilsynet har myndighederne set en stigning i lovbrud, i takt med at flere finansielle influencere reklamerer for hurtige gevinster og investeringstips.

Foruden Finanstilsynet er Spillemyndigheden, Forbrugerombudsmanden og Skattestyrelsen med i samarbejdet.

Samarbejdet betyder, at myndighederne bedre kan dele relevant information, når en influencer markedsfører sig i strid med loven eller nærmer sig aktiviteter, der ligner et pyramidespil, lyder det.

- For at beskytte forbrugerne og skærpe indsatsen mod vildledende investeringsråd går Finanstilsynet nu sammen med tre andre myndigheder om at overvåge, advare og reagere hurtigere, når reglerne bliver brudt, siger Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet, i pressemeddelelsen.

Finanstilsynet overvåger blandt andet investeringstips og vejledning fra finansielle influencere.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler forbrugere at forholde sig kritisk, inden man tager imod et investeringsråd fra en finansiel influencer.

Hvis influenceren ikke har en relevant uddannelse eller en tilladelse fra Finanstilsynet bør forbrugere spørge sig selv, hvorfor vedkommende skulle have rådgivningskompetence, lyder et af rådene.

Spillemyndigheden, der blandt andet fører tilsyn på området for pyramidespil, forventer meget af det nye myndighedssamarbejde.

- Vi kan dele en masse oplysninger med hinanden, og jeg er overbevist om, at Spillemyndighedens arbejde vil blive lettere med det nye, formaliserede samarbejde, siger direktør i Spillemyndigheden Anders Dorph i meddelelsen.

Et pyramidespil er kendetegnet ved, at gevinsten primært hentes ved at tiltrække nye betalende medlemmer til et foretagende. Pyramidespil er ulovligt i Danmark.

/ritzau/

Denne uge kan vi se frem til endnu en bølge af toldafgifter fra amerikansk hånd. 

Donald Trump vil – endnu en gang – forsøge at komme den skæve handelsbalance til livs og indfører blandt andet 25 procent straftold på alle biler, der importeres til USA.

Det kommer til at gøre ondt på alle, lyder advarslen. 

Det tyder på, at end ikke de amerikanske forbrugere slipper for at betale mere. Men det giver præsidenten tilsyneladende ikke meget for. 

Trump »kunne ikke være mere ligeglad« med, at bilpriserne i USA vil stige, sagde han til NBC News lørdag. 

Han fastholder stadig, at hans toldkrig vil være gavnlig på sigt. 

Direkte henvendt til amerikanske bilproducenter sagde Trump således:

»Beskeden er tillykke. Hvis du laver biler i USA, kommer du til at tjene mange penge. Hvis du ikke gør, skal du formentlig komme til USA, fordi hvis du laver biler her, vil der ikke være nogen toldafgift.«

Ifølge The Wall Street Journal skulle Trump på et telefonmøde i begyndelsen af marts have advaret topcheferne i en række amerikanske bilproducenter imod at hæve priserne efter indførslen af toldafgifter. 

Mødet blev istandsat fordi virksomhederne – deriblandt Ford, General Motors og Stellantis – netop var bekymrede for, hvad toldafgifterne ville betyde for dem.

Det afviser Trump dog i NBC News. 

»Nej, det har jeg aldrig sagt. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, om de hæver priserne, fordi folk vil begynde at købe amerikanske biler.«

Trump gentog mindst tre gange, hvor ligeglad han er. 

Efter interviewet har en repræsentant for præsidenten understreget over for NBC News, at han refererede til priserne på udenlandske biler. 

De nye toldafgifter forventes at blive præsenteret onsdag 2. april – som ifølge Trump vil være en »befrielsesdag« – og træde i kraft i maj. 

»Fra 0 til 1939 på tre sekunder,« står der på et banner ledsaget af et heftigt omdiskuteret billede af Elon Musk, der løfter armen. 

Selv benægtede han, at han heilede, men nazireferencen har hængt ved blandt hans største kritikere siden. 

Og kritikere er der nok af. 

Denne weekend har endnu en bølge af protester mod techmilliardæren og hans virksomhed Tesla fundet sted. Flere end 200 af slagsen bare i USA, men også på den anden side af Atlanten var utilfredsheden til at tage og føle på. 

Det er efterhånden en genganger i nyhedsbilledet, for det er bestemt ikke første gang, at Musk er genstand for protester. 

En Tesla-forhandler i New York blev stormet tidligere på måneden, og bilproducenten lider under dykkende salgstal verden over, mens aktien daler støt. 

Flere Tesla-ejere påklistrer desuden deres biler forskellige punchlines som »Elon Sucks« og »Jeg købte denne, før Elon blev skør«.

At Musk er blevet »skør«, handler blandt andet om hans voksende indflydelse i Trump-administrationen, hvor han er udpeget til at lede effektiviseringsenheden DOGE. 

På sit sociale medie, X, er Musk også blevet tiltagende kritisk over for etablerede medier, og hans tone er mere perfid, hvilket har fået mange brugere til at flygte derfra.

Denne seneste bølge af anti-Musk protester er særdeles organiserede, og allerede fredag lød det, at flere end 200 ville finde sted alene i USA. 

»Ingen har stemt for dette, og ingen har stemt på Elon. Han er en ikkevalgt supermilliardær, og han er en thug (slang for en kriminel, voldelig og aggressiv person, red.),« siger en af organisatorerne i New York.

Men det er ikke kun i Teslas hjemland, at protesterne er foregået.

Også i Paris og London er der hen over weekenden blevet vist folkelig utilfredshed med Elon Musk.

Med visheden om, at der hverken i USA eller Europa foreligger et valg, som kan fratage Musk hans enorme indflydelse, håber demonstranterne tilsyneladende at ramme Elon Musk der, hvor det gør rigtig ondt. 

»Vi er ret hjælpeløse herovre. Det eneste, vi kan gøre, er at forsøge at påvirke Teslas aktiekurser og salgstal (...) Hvis han ikke kan sælge biler, er han færdig,« siger en 77-årig mand til The Guardian.